folketingsvalg

af Uffe Clausen

tidligere vicepolitikommissær, Borchsvej 18, Odense V

Uanset, hvad man måtte mene om Dansk Folkeparti, så lykkedes det ikke at holde partiet uden for indflydelse, men vælgernes dom faldt klart og tydeligt over Ny Alliance, som kun lige kunne snige sig over spærregrænsen til trods for kendisser på listen.

Lars Kolind viste med al tænkelig tydelighed, at der er stor forskel på at skulle være politiker og at lede en virksomhed - sidstnævnte sker jo altid med ledelsens autoritet til trods for medarbejderindflydelse, og det er der intet galt i.

Men i politik går tingene noget langsommere og kræver oftest en helt anden proces, som erhvervsledere næppe har tålmodighed til.

Når man vil deltage i politik, er det et meget dårligt udgangspunkt at have som hovedoverskrift, at man vil holde andre uden for indflydelse. Det er ikke demokratisk sindelag, men derimod udtryk for en temmelig hoven attitude, som ikke i fremtiden bør finde grobund i dansk demokrati, hvor den ægte demokrat vil kæmpe for sin modstanders ret til at have den modsatte mening.

Netop på grund af Naser Khader og hans medløberes misforståede demokratiopfattelse fik DF fremgang, og Ny Alliance kom aldrig til at føre politik i valgkampen, men kom til at stå som partiet, som kun deltog i journalisternes snart utålelige analyseren og bogstavleg, hvilket forhindrede, at der blev ført politik i valgkampen, så vælgerne for alvor kunne forholde sig til de forskellige partiers synspunkter og vælge ud fra det.

Naser Khaders ubehjælpsomme optræden som såkaldt partileder afslørede, at han ikke engang kender grundloven, når han blev ved med at kræve en dronningerunde. Han burde nemlig vide, at så længe en regering ikke er gået af, og så længe regeringen ikke har et folketingsflertal imod sig, kan den blive ved med at regere indtil næste ordinære valg.

Helle Thorning-Schmidt er dygtig på tv, men er hun også en dygtig politiker? Er der politisk substans i hende til at blive statsminister, eller er det kun dygtigt indøvede slagord?

Vælgerne synes at have gennemskuet retorikken, så Socialdemokraterne fik det dårligste valg i 100 år til trods for en i egne øjne slagkraftig ledelse.

Danmark valgte den sikre vej under Anders Fogh Rasmussens fortsatte ledelse med skattestop og store reformer, som først nu skal til at virke.

Og mon ikke vi får en velfungerende offentlig sektor? Ingen synes at ville forhindre dette - tværtimod.

Socialdemokraternes korslagte armes politik må nu være fortid. Alle i Folketinget må trække i arbejdstøjet, selv Villy Søvndal og hans mange mandater, som ellers vil være sat uden for indflydelse sammen med den øvrige venstrefløj inklusive de radikale.