Min Mening: Så er freden forbi!


Min Mening: Så er freden forbi!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Sognepræst Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen, Gudbjerg
Billede
Debat. 

Når du læser denne klumme er freden forbi. Forbi er den stille sommer, og efteråret kommer bragende med alle dets farver, vind og røde kinder. På et lidt mere jordnært stadie er freden også forbi. Konfirmanderne er begyndt. I hvert fald her i Svendborg Provsti, hvor vi begynder konfirmandundervisningen tre uger før efterårsferien. Jeg elsker, når konfirmanderne begynder, og jeg er nok altid lidt nervøs og spændt over hvilken flok, jeg får. Sikkert ikke så ulig de unge mennesker, der måske for første gang træder ind i præstegården.

For konfirmandforberedelsen er noget vigtigt. Det er en dannelsesproces. Og jeg synes, man får noget vigtigt med sig, når man følger konfirmandforberedelsen og begiver sig ud i sin rejse fra barn til ungt menneske og videre til voksen. For det er ikke nemt at være ung. Det har det aldrig været, men det er heller ikke blevet lettere.

I dag er der så mange muligheder. Vores horisont har flyttet sig. Hvor det engang var det lokale dyrskue, der var udkigget til verdenen med dets omrejsende gøglere, er der i dag ikke meget, der forhindrer os i at drage ud i verden og opleve fremmede kulturer. Men før man lærer andre kulturer, synes jeg, man er nødt til at kende sin egen. Vores mange muligheder er en god ting, men det er også hårdt. For med muligheder følger valg. Og valg har altid været svære at træffe.

For nogle er det også et svært valg, om de skal gå til konfirmandforberedelse. For måske føler man ikke, at man rigtig tror på det. Måske kan man ikke rigtig se, hvad man skal bruge skriftord, der er omkring 2000 år gamle, til. Det er egentlig ikke så sært - men konfirmandforberedelsen er jo netop muligheden for at blive klogere på noget, man måske ikke ved så meget om i forvejen.

Deri ligger dannelsen. At være nysgerrig. Og at være åben for det, som man bliver præsenteret. For kristendommen er ikke kedelig. Måden, den bliver formidlet på, kan man måske undertiden ikke være lige tiltalende for alle. Men kernen i kristendommen griber fat i det allervæsentligste i vores liv.

For hvad vil det sige at være menneske - fulde af fejl, og alligevel med evnen til at skabe det utrolige og underfundige? Hvor er retfærdigheden henne, når nogle mennesker lider mere end andre? Har vi en forpligtelse til at passe på vores jord - eller er den bare til fri afbenyttelse? Og hvad gør vi med morderen, der i vrede slog et elsket menneske ihjel?

Spørgsmålene er store til konfirmandforberedelsen. Det skal de være. Store spørgsmål vokser vi af. Men skal processen omkring konfirmanderne lykkes, skal bedsteforældre, forældre og andre voksne omkring de unge, stille sig til rådighed. Spørge ind til hvad der sker til præst. Diskutére de store ting. Og ikke være bange for ikke at kunne svare. Måske finder I svaret i fællesskab.

Efter min mening er det dannelse. Og konfirmandforberedelse når det er bedst.

Konfirmandforberedelsen er jo netop muligheden for at blive klogere på noget, man måske ikke ved så meget om i forvejen.

Min Mening: Så er freden forbi!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce