SOCIALARBEJDE: Målet med kommunernes sociale arbejde, herunder aktiveringsindsatsen, må være at støtte folk, der befinder sig i en vanskelig social situation. Det mål kan bedst opnås, hvis de kommunale medarbejdere anvender deres tid til at sætte disse borgere i centrum.

Virkeligheden er imidlertid anderledes. Mange socialarbejdere er i dag lænket til deres skrivebord for at opfylde systemets og lovgivningens rent bureaukratiske krav. Angsten for at begå fejl og kampen for at undgå klager får socialarbejderne til at drukne sig i arbejdet med paragraffer, journaler og skemaer. Den tid, der bruges på papir, tages fra det arbejde, der reelt kan hjælpe folk til at komme videre. Set i det lys er bureaukratisering af socialt arbejde uheldig.

Den seneste tids diskussion om aktivering, ansættelsesbreve og advokaternes tydeligere indtræden på det sociale område tvinger socialarbejderne til yderligere at prioritere papirarbejdet. Især tanken om en advokat som modspiller i socialsystemet skaber nervøsitet hos mange medarbejdere.

Man må håbe, at borgere på kontanthjælp, advokater og de lovgivende politikere er opmærksomme på, at det er en farlig glidebane, vi bevæger os ind på. Kommakommentarerne og millimeterretfærdigheden i det sociale system kan koste borgere med reelle sociale vanskeligheder kilometerretfærdigheden.

Det er et problem, da det især er de velformulerede og stærke kontanthjælpsmodtagere, som egentligt slet ikke burde være i det sociale system, der optræder som retfærdighedens bannerførere.
  • fyens.dk