ouh

af Jytte Skipper

lærer, Munkebjergvej 39, Odense C

Angående TV 2/Fyns indlæg om geatrisk afdeling på OUH:

Jeg må desværre melde mig i køen af dem, der har meget negative erfaringer omkring geriatrisk afdeling på OUH.

Da min gamle mor for år tilbage blev indlagt, var hun så hårdt medtaget af knogleskørhed, at hun var så godt som hjælpeløs fysisk. Og jeg mener fysisk, for åndeligt var hun fuldkommen klar.

Ved indlæggelsen blev hun dog behandlet som om, hun hverken kunne tænke eller tale. Hun blev vrisset af, talt ned til og gjort lettere til grin ved forespørgsler om dette og hint.

Hendes fysiske uformåenhed gjorde hende afhængig af de meget stressede og sure sygeplejersker eller sundhedsassistenter.

Hun lå ofte 15-30 minutter, efter at hun havde ringet med klokken for at komme af med vandet. Da hun klagede sin nød, fik hun at vide, at de altså havde for travlt, og at hun så bare måtte tisse i sengen.

Når hun skulle have slået sin seng op eller ned (hun kunne ikke selv pga. de svage knogler), fik hun surhed og irritation (Det var før de elektroniske senges tid). Og hun havde ret meget brug for en gang imellem at skifte stilling, da smerterne var voldsomme.

Hun fik også hårde ord med på vejen, når hun ikke spiste sit rugbrød eller noget kød, men hun kunne simpelt hen ikke tygge det, selv om hun fik skånekost. Hun var selv led ved ikke "at spise op", for det havde hun jo altid lært os børn, at vi skulle.

Hun var også rigtig ked af at blive talt ned til, og gamle mennesker fra den generation er meget autoritetstro og kunne ikke drømme om at protestere eller svare igen.

Da min mor ved indlæggelsen blev anbragt på en stue, hvor der netop befandt sig en meget dement dame, som ustandselig råbte og skreg, sagde hun ikke noget, men kunne naturligvis ikke sove om natten. Hun sagde til os børn, at vi ikke skulle påtale det, men min søster og jeg ville ikke finde os i, at vores mor, som jo var blevet indlagt pga. sygdom, ikke kunne få ro til selv at blive rask.

Hun blev først flyttet på en anden stue efter vores anmodning og diskussion med personalet.

I det hele taget skønnede vi børn, at vi var nødt til at skiftes til at sidde "brandvagt".

Der er altid to sider af en sag, ja, men dette er kun toppen af det isbjerg, der beskriver forholdene for vore ældre i dag.

Jeg ved, at arbejdet på OUH er stressende, at der er for få ressourcer, at de fysiske rammer er for dårlige m.m., men jeg ved også, at menneskelighed og venlighed ikke koster noget.