Medier i fremtiden. Mediernes glidebane


Medier i fremtiden. Mediernes glidebane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Louis Aagaard Schou, Strandparken 121, Nyborg - 9. klasse, Ida Holsts Skole, Svendborg
Billede
Debat. 

I januar var jeg i en uges erhvervspraktik (9. klasse) på Christiansborg. Der lærte jeg om politik, folkestyre og beslutningsprocesser.

Det var en særdeles lærerig og spændende uge, men mens jeg gik rundt på de historiske gange og korridorer, kom jeg til at tænke over noget. Hver eneste dag så jeg horder af tv-folk og journalister, som skånselsløst jagtede politikerne. Det fik mig til at tænke over, hvilken magt, men også hvilken logik og tankegang medierne bygger på anno 2018.

"Den fjerde statsmagt" er et yndet navn for medierne. Den uafhængige, frie journalistik er noget, vi i høj grad værdsætter som værende en demokratisk og samfundsbærende institution. Derfor er det relevant at spørge, hvilken rolle medierne har i nutidens samfund, og hvilken fremtid medierne og samfundet går i møde. For hvem styrer hvem? Samfundet styres af politikerne, politikerne styres af medierne, men hvad styres medierne af?

Når vi bruger medierne i så høj grad, som vi gør, er det på tide at diskutere mediernes egen dagsorden og logik - nu og i fremtiden.

I gamle dage tilhørte de fleste nyhedsaviser et bestemt parti eller var knyttet til en bestemt samfundsgruppe med en bestemt interesse. Men i 2018, hvor medierne i høj grad har opnået en større selvstændighed, kan man spørge sig selv, hvilket værdigrundlag medierne i virkeligheden bygger på.

Nutidens samfund er præget både af en globalisering og en virtualisering af den måde, vi får information på. Flere medier er kommet til, og konkurrencen om seernes, lytternes og læsernes gunst er spidset til. Nye fænomener som breaking news, fake news eller clickbait er måske et tegn på det samfund, vi bevæger os mod.

Fremkomsten af internationale, onlinebaserede sociale medier har skabt en øget globalisering af den måde, vi får information og nyheder på. Med virtualiseringen af nyhedsplatforme kan informationer og budskaber deles på få sekunder til millioner af modtagere. Det har skabt et mediemarked præget af en konkurrence om, hvem der kan være hurtigst med det mest sensationelle og underholdende nyhedsindhold.

Et øget udbud af internationale nyhedsmedier, som danske forbrugere let kan surfe rundt mellem, har øget presset på de traditionelle danske nyhedsmedier. Konkurrencen er skærpet, og måske går værdier som saglighed og indhold tabt i kampen om forbrugernes opmærksomhed.

På Christiansborg oplevede jeg, at journalister er blevet en integreret del af det politiske maskineri. Politikerne og partierne er derfor i høj grad blevet underlagt mediernes logikker og præmisser. Den politiske kommunikation er blevet formet efter medierne.

Når politikere skal kommunikere et budskab, skal det - for at få mest presseomtale - opfylde mediernes nyhedskriterier så godt som muligt. Det skal være fængende, spændende og lettilgængeligt for hr. og fru Danmark. Det går ud over den politiske kommunikation. De politiske udmeldinger bliver ofte forsimplede og ofte dramatiserede.

Endvidere er dansk politik blevet personfikseret, idet politiske sager, som bringes i medierne, typisk skal omhandle en eller få personer - igen for at fastholde læsernes gunst. Den politiske journalistik er altså et eksempel på kommercialiseringen og konkurrencen i en globaliseret medieverden.

For eksempel kan man nævne den seneste tids dækning af politiske sager med Lars Løkke, Anne Mee og andre politikere med betændte sager som eksempler på mediernes logik i dag. Selvfølgelig er korruption og magtmisbrug alvorlige sager og bør tages op og kritiseres af medier, men det entydige fokus, mange medier som f.eks. Ekstra Bladet og B.T. har haft på disse sager, har været usagligt og tit overdramatiseret.

Det politiske, saglige nyhedsindhold bliver skruet ned til fordel for forsidevenligt drama. Nogle aviser bør i højere grad overveje, hvilke værdier de værdsætter og indse hvilken rolle, de selv spiller som samfundsbærende institutioner med ansvar for den samfundsmæssige, demokratiske dannelse.

Spørgsmålet er, om nutidens virtualiserede, konkurrenceprægede højhastighedssamfund har overrumplet de tidligere demokratiske visioner for nyhedsmedierne. Politikerne er blevet underlagt mediernes magt, da de helst skal levere lettilgængelige sensationelle nyheder til medierne, fordi at medierne i større og større grad er underlagt en logik om at være først og bedst eller rettere sagt bedst sælgende. Men hvem er underlagt hvem? Er mediemarkedet i virkeligheden bare en markedsøkonomi, hvor efterspørgslen på underholdning og sensation fremfor indhold tvinger udbyderne, medierne, til at levere den vare, folk efterspørger?

Hvis denne analyse er sand, hvilken fremtid går medierne så i møde? Vil de gode nyhedsværdier overleve? Dette kræver en indsats fra nyhedsmedierne selv?

Min uge på Christiansborg har i sandhed været en øjenåbner.

Medier i fremtiden. Mediernes glidebane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce