Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Massakre på fagligheden

Niels Rasmussen

Massakre på fagligheden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

braklægning

af niels rasmussen

formand, Agrogården, LandboFyn

Kjeld Hansen ytrer under rubrikken synspunkt sin manglende viden omkring landbrugets braklægning. Den manglende viden kan måske undre, da man kan slå op på internettet og konstatere, at Kjeld Hansen selv modtager tilskud fra EU og dermed må kende vilkår for at modtage braklægningsstøtte. En betingelse for at kunne modtage braklægningsstøtte er, at det er dyrkbart jord, som udtages til brak. Braklægningsordningen blev etableret, fordi der var et væsentligt kornoverskud i EU, og man ønskede at begrænse kornproduktionen.

Efter ønske fra landbruget blev der åbnet mulighed for, at man kunne lade de braklagte arealer ligge i de områder, som var miljøfølsomme og mindst attraktive at dyrke. Derved opnåede man en væsentlig synergi mellem miljøinteresser og ønsket om at begrænse kornproduktionen..

EU er gennem kontrolforanstaltninger meget opmærksomme på, at det fortsat er dyrkbart jord, som indgår i braklægningsordningen.

Det er for mig at se det bedste bevis på, at Kjeld Hansen har uret i påstanden om, at det er naturbiotoper, og dermed målsat § 3 natur, der tages ind i dyrkning igen, da det helt enkelt ikke kan lade sig gøre at tilmelde disse arealer til braklægningsordningen.

Det er formodentlig også forbigået Kjeld Hansens opmærksomhed, at landbruget er blevet pålagt miljømæssigt at kompensere for de 170.000 ha brak, og det til trods for, at en meget stor del af de braklagte arealer forbliver som brakarealer, fordi dyrkningsværdien er begrænset.

Det er landbrugets holdning, at der skal skabes sammenhæng mellem landbrugspolitikken og miljøpolitikken, og at vi skal udtage arealer langs vandløb og andre miljøfølsomme områder, for til gengæld at flytte kvælstofkvoten fra de følsomme områder op på de robuste arealer. Det giver mulighed for at forbedre miljøet og samtidig øge kornproduktionen, da den nuværende kvælstofkvote til kornafgrøderne er for lille til at udnytte potentialet.

Kjeld Hansens ønske om at tegne fjendebilleder i forhold til landbruget ved jeg ikke, hvad kommer af, og at man selv danner sig en virkelighed på baggrund af urigtigheder er op til en hver. Hvis man prøver at påvirke den offentlige mening på så mangelfuldt et grundlag som Kjeld Hansen præsterer, passerer man for mig at se grænsen for anstændighed.

Massakre på fagligheden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.