Hvad bliver konsekvenserne af den madordning, som regeringen tvinger ind i alle daginstitutioner fra januar 2010? Hvor skal pengene komme fra, når det ikke kun er den private økonomi, der belastes, men også den hårdt trængte kommunale økonomi?

Mad er samlingspunkt i mange familier, herunder også den del, der hedder madpakker. Børnene er i mange danske hjem med til at smøre madpakker fra en tidlig alder. Det er her, de lærer, hvor ægget og leverpostejen kommer fra. Det er også her, at grundstenen til deres sunde madvaner bliver lagt.

Med lovkravet om madordning i børnehaverne fra januar 2010, hvor der skal tilbydes ét sundt måltid om dagen, løfter regeringen en stor byrde fra os travle forældres skuldre. Aldrig mere madpakkesmøring kl. 23.30 mandag aften.

Sikken lettelse, kunne man sige. Men aldrig så snart har man trukket vejret dybt og åndet lettet op over, at man nu har tid til at se de sene nyheder, før bekymringerne melder sig:

Hvad for noget mad får mit barn? Hvem skal sørge for, at han/hun får det? Skal pædagogerne pålægges yderligere opgaver, så de får mindre tid til leg og læring med mit barn? Bliver det den traditionelle, amerikanske tv-dinner, der bliver serveret i sorte foliebakker (for hvad er det sunde i dém)? Og hvordan bortskaffes de mange, mange foliebakker bagefter (og vil afbrændingen af disse være CO2-neutral)?

Og hvor skal al den mad opbevares, indtil den skal serveres? Bliver den serveret kold, eller skal vi beskattes yderligere, for at køkkenerne i børnehaverne kan udbygges, så maden kan tilberedes? Eller leveres den varm i store termokasser (hvad er hygiejnen i dét)?

Og hvad med mit barn, der er vegetar? Eller kun spiser økologisk? Eller "bare" er kræsen? Skal jeg så både betale til denne madordning og give mit barn en madpakke med?
  • fyens.dk