PARALLELSAMFUND

Efter at havde læst artiklen i Information om imamernes parallelle samfund i Vollsmose ved jeg ikke, om jeg skal græde eller grine. Det kommer slet ikke bag på mig, at der findes en styrende og herskende socialkontrol i områder som Vollsmose og Gellerup og så videre.

Det er til at græde over, fordi mange unge mennesker vokser op i et system i systemet og fra barnsben lærer ikke at respektere de juridiske regler, de normer og værdier, vi har i resten af samfundet.

Hvor er det skræmmende at læse, at de imamer, der kalder sig rettroende, muligvis er vidner til et overgreb på et barn, pædofili, og ikke melder manden. De er hermed i mine øjne medskyldige i et voldsomt overgreb på barnets tarv.

De straffer ham, analyserer hans tilstand, hvorefter de tilgiver ham. De beordrer folk til at tie og ikke tale om det.

Hvem er disse mennesker? Og hvad er det for en grusom magt, de har?

Denne artikel er og burde være en lussing for os alle, en øjenåbner for, hvor langt ud tingene kan komme, når der opstår et parallelt samfund. Det er bare én enkelt historie, der ser dagslyset.

Løsningen for mig at se er, at ordensmagten ikke skal kigge på, men træde til. Er der et forkert syn på politiet, må politiet rette op på det.

Men vigtigst er, at de mennesker, der adlyder disse imamer, bliver mere oplyste, får mere viden, bliver mere selvstændige og tør være kritiske overfor nogle imamernes grådige tilragelse af magt og nedgørelse af alle dem, der ikke er enige med dem.

De burde være Guds forkyndere i stedet for at være magtens imamer.
  • fyens.dk