Mærkedagen


Mærkedagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er et i flere henseender specielt dansk-tysk topmøde, der finder sted på Sønderborg Slot i dag. Statsminister Anders Fogh Rasmussen, forbundskansler Gerhard Schröder og den afgående ministerpræsident i Kiel, Heide Simonis. Et sådant møde er ikke før set i grænselandets lange, brogede historie.

MEN OGSÅ baggrunden er speciel. Siden mødet blev aftalt, er der sket ting, der uvægerligt vil præge det. Ja, nogle har endda ment, at det slet ikke skulle gennemføres.

Anledningen er 50 års-dagen for de såkaldte København-Bonn-erklæringer. To hensigtserklæringer, der nævner de rettigheder, som de to mindretal i grænselandet har, og som regeringerne i København og Kiel er forpligtet på - og som var lidt af et diplomatisk mestertræk af daværende stats- og udenrigsminister H.C. Hansen. Han fik gjort den tyske forbundskansler, Konrad Adenauer, så interesseret i sagen, at han udvirkede, at regeringen i Kiel også gav sit ja.

DET STÅR ikke specifikt nævnt, at det danske mindretal skulle fritages for Slesvig-Holstens politiske spærregrænse på fem procent. Men dengang mønstrede det danske mindretal 47.000 stemmer uden at få mandater, mens det tyske mindretal på grundlag af langt færre stemmer sendte en mand til Folketinget. Så allerede i maj 1955 slap det danske mindretal for klausulen, og det har siden givet dansk repræsentation i landdagen, i øjeblikket med to mandater.

SOM BEKENDT har disse to mandater skabt betydelig ravage i Kiel, fordi det danske parti gjorde det muligt for den rød-grønne alliance at fortsætte regeringssamarbejdet - troede man da. Men en muldvarp i det socialdemokratiske parti undlod at stemme, så nu er der politisk krise - en krise, som enten fører til en stor koalition mellem CDU og SPD eller til et nyvalg.

Ophidselsen på begge sider var stor, og det er ikke for meget sagt, at der er kommet ridser i lakken på de to smukke erklæringer, der nu skal fejres.

DERFOR vil der med stor opmærksomhed blive lyttet til, hvordan de to statsledere vægter deres ord. Men heldigvis finder mødet sted. Den tyske vrede over, at danskerne brugte deres indflydelse til at få mest muligt af deres politik igennem, har haft ubehagelige former. Men det ville have været ude af proportioner at skride til aflysning.

De 50 år gamle erklæringer satte en udvikling i gang, der har gjort det dansk-tyske grænseland til noget nær en model for, hvordan nationale mindretal anno 2005 kan leve i fred og fordragelighed med flertalsbefolkningen. En sådan rollemodel er der god brug for andre steder i Europa, hvor nationale mindretal skaber store problemer. Tag blot de russiske mindretal i de baltiske lande.

DET ER i hverdagen, at mindretalsordninger skal stå deres prøve. Derfor er det godt, at det fornemme selskab efter højtideligheden i Sønderborg tager til idrætspladsen i Flensborg for at heppe ved den dansk-tyske håndboldlandskamp.

Så kan det ikke stå helt galt til.

Mærkedagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce