LIDT har også ret, så lad os glædes over, at der nu atter er nogen, der vil bruge Odense Lufthavn. Vel, kun til en mellemlanding - som endda lejlighedsvist vil blive aflyst, hvis der ikke er passagerer nok - men et lille skridt på vejen er det da, at man nu fra Odense kan komme direkte til Italiens grønne hjerte, som Umbrien kalder sig, og hvor man kan stifte bekendtskab med eksempelvis Trasimenersøen og Assisi, hvor den hellige Frans opererede. Hvem ved? Andre destinationer vil måske følge, hvis rejsearrangørerne kan overbevises om, at Odense er et godt sted at flyve fra. Og det er det jo - midt i landet, som byen ligger.

RUTEN til Umbrien kan hverken helt, halvt eller blot i ringe grad dække de investeringer, som lufthavnens kommunale og amtskommunale ejere har spenderet, siden staten trak sig tilbage i erkendelse af, at man ikke kunne konkurrere med Storebæltsbroen og derfor opgav ruten til København.

Men signalværdien er der. Odense Lufthavn er stadig i live - og andre operatører i de nordiske lande kan måske fristes til at samle nogle fynboer og nogle jyder op på vejen mod de sydlige eller andre destinationer. Prøves skal det i hvert fald, nu lufthavnen stadig er i brug - og ikke, som foreslået, omdannet til et center for gaderæs og anden motorsport.

MEN HVAD der derimod kan undre er, at vi skulle helt frem til 2005, før der omsider skete noget i Beldringe.

Forløbet har bekræftet, at det offentlige - stat, amt og kommuner - er elendige til at drive forretning. Hvad fagbevægelsen i øvrigt også er, men det er en anden historie. Der skal professionelle til - og professionelle ville ikke have ladet sig trække rundt ved næsen i en grad, som Odense Lufthavns ejere har ladet sig gøre af nogle britiske svindlere, der lovede guld og grønne skove, og som i årevis stod som forpagtere - uden at betale forpagtningsafgift.

SOM næstformanden i den fynske ingeniørforening meget rigtigt påpegede i avisen forleden, var den aldrig gået i det private erhvervsliv. Eller for den sags skyld på boligmarkedet. Betaler man ikke sin husleje, bliver man naturligvis sagt op - men næ, nej. De britiske fupmagere - som endda har præsteret det kunststykke at få refunderet momsen af den forpagtningsafgift, som de ikke har betalt - fik lov at fortsætte deres legen kispus, og for ikke så længe siden erklærede lufthavnsformanden tilmed, at når gælden var uden af verden, var det da ikke umuligt, at man kunne lave nye forretninger med dem i fremtiden. Hvor naiv kan man være?

NU VIL man lave et forlig med briterne, så de slipper med en halv snes millioner i stedet for de 23, de skylder. Det er sikkert meget fornuftigt - for én fugl i hånden er bedre end 10 på taget. Men lad os lige se pengene først. Og sæt så en professionel bestyrelse til at lede lufthavnen. Så kan det være, at der igen en dag bliver håb og lys for enden af landingsbanen.