Lykken er hverken gods eller guld. Nøglen til sund aldring er relationer


Lykken er hverken gods eller guld. Nøglen til sund aldring er relationer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Pensioneret lektor Sven Erik Henningsen
Billede
Debat. 

Hvad holder os sunde og raske gennem et helt liv? Hvis du er 20 år og skal forestille dig den bedste udgave at dit fremtidige liv, hvad vil du så stræbe efter? Hvis du er 50 år og skal forestille dig dit fremtidige liv, hvad vil du da stræbe efter? For få år siden blev der i USA foretaget en undersøgelse blandt unge, der er født i år 2000. De blev spurgt, hvad der var de vigtigste mål i livet. Over 80 pct. svarede, at det var at blive rige, mens andre 50 pct. svarede, at det var at blive berømte.  

Tallene viser hen til en mentalitet i tiden, der siger, at vi skal være lykkelige, ambitiøse og arbejde hårdt. Det, vi skal stræbe efter, er blandt andet materiel rigdom og berømmelse for at få et godt liv. Derfor skal vi konkurrere med hinanden og hele tiden optimere os selv, som det også afspejler sig i populære tv-programmer som X-Factor, MGP og Vild med dans. De valg, vi træffer i livet, kan være styret af den slags forestillinger om et godt og lykkeligt fremtidigt liv. Men der kan undervejs ske mange ting, som vi ikke selv er herre over, og som gør, at vi ændrer både forestillinger og valg. At danne sig billeder af et helt liv, hvordan det udvikler sig og forandrer sig, er næsten umuligt at opnå. 

Hvis vi bevæger os over i forskningens verden, hvad ved vi så? Det meste forskere ved om menneskers liv, fordi de har spurgt til folks øjeblikkelige situation eller til deres fortid. Men begge dele er behæftet med store begrænsninger. I det første tilfælde opnår man kun et øjebliksbillede. I det andet tilfælde er oplysningerne præget af bagklogskab og erindringsforskydninger. Vi glemmer en stor del af, hvad der er sket, og ind imellem er hukommelsen ligefrem kreativ! Men hvad nu, hvis vi kunne iagttage hele livsforløb, mens de udfolder sig gennem tiden? Studere mennesker fra de var teenagere og hele vejen op gennem alderdommen - for at finde ud, hvad der gør mennesker sunde, glade og tilfredse med livet. 

Jeg stødte på et stort nordamerikansk forskningsprojekt under min research til bogen "Overgange - fra arbejdsliv til pension. En brugsbog".  Måske det kan yde et bidrag til de grundlæggende ændringer af ældrepolitikken, som kommunerne står overfor at skulle gennemføre de kommende år. Det skyldes først og fremmest, at der bliver mange flere ældre borgere, at de lever længere og at de har andre og nye behov for velfærdsydelser end dem, de tilbydes i dag. Harvard University i Boston foretager en stor undersøgelse af, hvad der fører til sund aldring. Det er den længstvarende undersøgelse, der nogensinde er foretaget i verden og dermed enestående, fordi den har været i gang i 75 år - og og undersøgelsen foregår den dag i dag. Begyndelsen på studiet var i 1939, og formålet var og er at finde frem til tegn og forudsigelser på sund aldring. 

Informanterne til undersøgelsen var to meget forskellige grupper af mænd. Den ene gruppe var andetårs studerende fra Harvard, og den anden gruppe var unge mænd fra Bostons fattigste kvarter, der voksede op under de dårligst tænkelige vilkår. I alt 724 informanter. Disse to grupper af mænd er blevet undersøgt hvert andet år siden 1939. Nogle er døde, andre er droppet ud. De ældste, der var med fra begyndelsen, er nu over 90 år. Der er i dag 60 tilbage af dem. Mændene fra de to grupper opnåede forskellige uddannelser, job og gjorde meget forskellige karrierer. Nogle blev brolæggere, fabriksarbejdere, advokater, læger - ja, en af dem blev sågar præsident (John F Kennedy). Nogle blev alkoholikere, psykisk syge eller fik andre lidelser og sygdomme at kæmpe med. Alle blev forskningsmæssigt fulgt gemmen hele deres livsforløb. Antallet af informanter blev på et tidspunkt forøget, da kvinderne til de undersøgte mænd kom til at indgå i undersøgelsen, og i dag omfatter undersøgelsen også de næste generationer af de undersøgte, således at der nu indgår flere tusinde. 

Hvert andet år siden 1939 er informanterne blev undersøgt fysisk og mentalt, de har svaret på spørgeskemaer om deres oplevelser af arbejde, karriere, fritid, overgang til pension, ægteskab og relationer til andre mennesker, osv. De er desuden blevet besøgt, interviewet og filmet, mens de talte med deres ægtefælle, partner og børn. Forskerne har desuden haft adgang til deltagernes lægejournaler. I dag er forskningslederen, Robert Waldinger, den fjerde i rækken af forskere, der har været ansvarlig for undersøgelsen.

Og hvad har man så fundet ud af? Det handler ikke om rigdom og berømmelse. Men derimod om vores forhold til andre mennesker, vores ægtefælle, partner, børn, familie, venner og netværk, kort sagt om vore relationer. Gode relationer gør os glade og raske. Undersøgelsen viser tre vigtige ting om relationer:

  1. Sociale relationer forbedrer vores fysiske og mentale sundhed. Ensomhed gør det modsatte. Den forringer vores livskvalitet. Undersøgelsen peger på, at jo mere socialt forbundne vi er til familie, venner og andre fællesskaber, des sundere, gladere er vi, og jo længere lever vi. Oplevelsen af uønsket ensomhed er giftigt for os. Den slår os ihjel på længere sigt!
  2. Det handler ikke alene om at have mange sociale relationer. Det er kvaliteten af de nære relationer, der betyder noget. Det, at man føler sig forbundet med andre mennesker, at man føler sig tryg i deres nærvær og at man er overbevist om, at de er der, når man har brug for dem - også i livets allersværeste situationer. De små skænderier, de daglige små konflikter mellem ægtefælle eller samlevere er ikke afgørende. De små uenigheder mellem børn og forældre eller mindre stridigheder mellem naboer er ikke afgørende. Det afgørende er, at man har oplevelsen af, at ens nære relationer er der, når det virkeligt gælder. De, der var mest tilfredse i deres liv som 50- årige, var de sundeste som 80-årige. Det var fx ikke et forhøjet kolesteroltal i 50 års alderen der viste om og hvordan de ville blive gamle. Det var hvor tilfredse, de var i deres forhold til andre mennesker. 
  3. Gode sociale relationer er ikke kun gavnlige for vores fysiske sundhed og vores tilfredshed med livet. De styrker også vores hjerne. Vi opnår en bedre og skarpere hukommelse i længere tid og bliver senere demente!

Deltagere, der efter 75 års levet liv var de lykkeligste pensionister, var folk som aktivt havde udskiftet kolleger, som de mistede relationen til efter pensionen, med nye " legekammerater". Resultaterne virker umiddelbart indlysende. Vi er grundlæggende sociale væsner - flokdyr, om man vil - men hvorfor er det så problemfyldt med sociale relationer? Alle ved, at forhold til andre mennesker kan være en rodet og kompliceret affære. Det kan kræve stor energi og hårdt arbejde at vedligeholde, opbygge og udvikle gode sociale relationer. Vi er måske mere tilbøjelige til at satse på de lette løsninger, det hurtige fix eller de glamourøse ting i livet. Vi kan i vore forhold til andre mennesker blive stødte, fornærmede, føle os oversete, være jaloux osv. Under alle omstændigheder viser undersøgelsen klart, at det ikke er rigdom og berømthed, der fører til sund aldring, men gode og nære relationer.

På den baggrund heri kunne man opfordre kommunalpolitikere til at overveje, hvordan man bedst muligt understøtter ældres behov for at være en del af fællesskaber. Fællesskaber, hvor nære relationer kan vedligeholdes, opstå og udvikles med henblik på en sund aldring. Ikke kun nye boformer for ældre, men også hvordan et bredt samarbejde med lokale frivillige foreninger, klubber og mødesteder vil kunne understøtte ældres ønske om opnå gode sociale relationer.

Kommunernes velfærdsydelser til ældre er typisk af konkret, praktisk art. De kan ikke og skal heller ikke omfatte nære, sociale relationer, som ægtefæller, samlevere, børn, børnebørn, venner og netværk, kan udgøre. De varme hænder er selvsagt uundværlige, men ikke tilstrækkelige. Hvad kommuner kan gøre, er at skabe de bedst tænkelige rammer for, at ældre, der ikke har nære sociale relationer, kan mødes og nye relationer kan opstå og udvikles. Efter min mening gør man det bedst ved at understøtte de frivillige foreningers arbejde.

Nogle ældre lever i ensomhed. De deltager ikke umiddelbart i de muligheder for fællesskab, der tilbydes gennem det frivillige foreningsarbejde. Det kan skyldes manglende kendskab til de forskellige tilbud, som de frivillige foreninger rummer. Men det kan også skyldes en uønsket aleneværen, fordi de aldrig fik opbygget nye sociale relationer efter overgangen til pension. Det kan også skyldes sygdom eller tab af ægtefælle, som gør, at de ikke har fundet sig tilrette i deres nye livssituation. I disse tilfælde kunne et samarbejde med f.eks. den kommunale ældreomsorg og de frivillige foreninger være en mulig vej ud af ensomheden og ind i nye sociale relationer.

Lykken er hverken gods eller guld. Nøglen til sund aldring er relationer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce