Af: Thorkil Sohn, fhv. efterskoleforstander, Bildtsvej 26, Ringkøbing

Replik: Forfatter Henning Tjørnehøj anfører i avisen Danmark den 18. januar, at Martin Luther (på baggrund af Paulus' ord om øvrigheden) godkendte "de til enhver tid siddende magthavere, uanset hvor uduelige eller tyranniske de var" og at "det blev ligefrem gjort til en syndig handling at sætte sig op mod magthaverne" samt at bønderne fik det at føle, da Luther sagde "slå dem ned som gale hunde".

Den fremstilling er ikke korrekt.

Læser man Luthers skrift "Om lydighed mod den verdslige øvrighed", især andel del "Hvor vidt den verdslige øvrighed strækker sig", vil man opdage, at Luther ikke ligger fingrene imellem overfor en uduelig og tyrannisk øvrighed i sin fremstilling af fyrsten forhold til Gud og til undersåtterne. Og det endda i en sådan grad, at hertug Georg af Sachsen klagede over Luther til kurfyrsten og forlangte ham straffet. "Man skulle tro", skriver en samtidig kilde, " at alle bespottelser af øvrigheden nu er tilladte og at fyrsterne vil være ude af stand til at afværge deres forestående undergang ved menigmand."

Man kan - ved selv at læse skriftet - ikke undgå at bemærke, at Luther her lagde spirerne til adskillelsen af den verdslige og gejstlige øvrighed og til trosfriheden.

Og med hensyn til bøndernes krav til øvrigheden, så var der to strømninger, en voldelig og en mindre radikal. Den mindre radikale, der havde udformet et program, forholdt Luther sig konstruktivt til i skriftet "Formaning til fred på bøndernes tolv artikler" og skrev her om øvrigheden: "Derhos gør I ikke andet i jeres verdslige styrelse end at udsuge og beskatte jeres undergivne for at kunne føre Jeres pragt og hovmodige overdådighed, indtil den stakkels simple mand ikke kan og ikke vil tåle det. Sværdet hænger Jer over hovedet...." Og Luthers beskytter, kurfyrste Frederik den Vise, udtalte: "fattigfolk bliver i mange henseender trykkede af... den verdslige øvrighed. Hvis det er Guds vilje, vil enden på det nok blive, at menigmand skal regere...."

Først da den radikale del af bondeoprøret greb til terrorisme, kom Luthers udtalelse om "de gale hunde".

Til sidst: Man kan mene meget om Luther, og fejlfri var han bestemt ikke. Men mange af de fordomme, som er blevet så almindelige, føres ofte frem for at nedtone Luthers (og kristendommens) betydning for udviklingen af frihed og folkestyre.