Lovlig friskt langstrakt pennestrøg

Finn Dalgård

Lovlig friskt langstrakt pennestrøg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Johnny Jensen var 12 år, da han begyndte i bokseklubben. Det blev hans redning. "Ellers havde jeg siddet i fængsel i dag," fortalte han i et interview, efter han blev europamester midt i december.

Bokseklubbens træner - og trænerens datter - fik den aggressive dreng væk fra gadens slagsmål og de dårlige kammerater.

En historie om ulykke, når familien svigter, og held, når andre træder i stedet.

Jo mere, der forskes i volds­kriminalitet, jo mere afdækkes det, at de mest voldelige mænd har haft meget lidt kontrol over deres eget liv. Et belastet hjem i et belastet lokalområde spiller sammen med drengenes naturlige aggressivitet og ofte med påførte eller medfødte psykiske skader.

Dertil kommer druk og stofmisbrug, og senest har vi hørt, hvor vigtig ernæringen er for den sociale udvikling.

Derfor er det lovlig friskt, når Carsten Ringsmose i sit "Synspunkt" med et langstrakt pennestrøg afviste, at forhold i børns opvækst har betydning for, om de bliver voldskriminelle.

Langt de fleste børn klarer heldigvis at blive "normale" voksne, selv om de udsættes for denne cocktail af risici. Men det er ikke underligt, at en lille del - de få, som står for hovedparten af voldsforbrydelserne - behøver målrettet hjælp for at slippe ud af deres personlige voldsspiral.

Dokumentationen findes i fængslerne, som ikke fyldes op af hverken terrorister eller demonstranter, men af mænd fra de laveste sociale klasser.

Den findes også i talrige undersøgelser, f.eks. "Risikofaktorer i barndommen" fra Socialforskningsinstituttet, som anbefaler, at vi sørger for, at unge

- vokser op i et hjem, ikke en institution,

- får uddannelse og arbejde,

- og har opbakning fra et velfungerende socialt netværk.

Slående er også rapporten om, at de fleste mænd, som tæver deres koner, selv har været udsat for vold i barndommen. Vold er den magtesløses måde at opnå magt på.

Vi ved, at fængselsophold oftest kun gør voldsmænd endnu mere rå. Alligevel handler den aktuelle debat som sædvanlig mest om straf - og meget mindre om forebyggelse og behandling. Kan det være fordi, medierne beskæftiger sig mest med selve forbrydelsen og kun sjældent med gerningsmandens liv før og efter?

De, som har gjort det til deres arbejde - lønnet eller frivilligt - at finde ind til mennesket bag forbryderen, fortjener, at vi bakker dem op med rigelige ressourcer.

Kunne journalister og fagfolk oplyse endnu mere om, hvad der virker, og hvor der bør sættes ind, så ingen læsere er i tvivl?

Lovlig friskt langstrakt pennestrøg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce