Tænk stort, nu er du borger i en storkommune og i en af Danmarks fem storregioner.

Sådan lyder parolen, sådan har regeringen sammen med Dansk Folkeparti bestemt samfundet indrettet. Men vi borgere bor også i lokalsamfund og i bykvarterer. Det er her, familien trives, og hverdagen og engagementet udfolder sig. Det er her, identiteten og den folkelige kultur skabes. Men efter kommunalreformen, hvor to ud af tre politikere overflødiggøres, må lokalsamfundene selv påtage sig det politiske ansvar for områdets udvikling.

Økonomiske eksperter og samfundsforskere har advaret imod storkommuner og storregioner med henvisning til store økonomiske omkostninger og til et alvorligt demokratisk underskud. Men det er ikke første gang, centralismen forsøger at tage magten. Efter sidste kommunalreform i 1970 var der også klapjagt på alt, der var småt. Skoler blev nedlagt, i landzonen måtte der ikke bygges huse eller oprettes småindustri og håndværk. Kun i byerne måtte der ske udvikling.

I 1982 blev kursen ændret, i øvrigt af de nuværende regeringspartier. I "Redegørelse for Landsplanlægning" stod blandt andet: "Det er regeringens opfattelse, at mennesket bedst udfolder sig i små enheder, hvor konsekvenserne af ens handlinger lettere kan overskues, og hvor den enkelte har bedre mulighed for at påvirke udviklingen. Det er derfor en central opgave for regeringen at arbejde for en fortsat decentralisering og styrkelse af lokalsamfund - også i de større byer."

I de efterfølgende to årtier har der været bred politisk enighed om at opbygge et velfungerende og decentralt velfærdssamfund.

Vi har i Danmark et sundt folkestyre, hvor ganske almindelige borgere, der interesserer sig for samfundet og politisk arbejde, kan melde sig ind i et politisk parti, lade sig opstille og eventuelt blive valgt. Mange familier kommer hermed tæt på politiske beslutninger, og folkestyret får hermed mening og accept. Det samme gælder det politiske medlemskab, de mange politiske foreninger og det organisatoriske arbejde.

Med kommunalreformen er det politiske nærdemokrati slut. I de kommende måneder vil vi derfor opleve, at den ene lokale politiker efter den anden stille vil gå hjem. Der er ikke længer valgmulighed for ganske almindelige borgere. Det samme vil ske med det organisatoriske arbejde, de lokale vælgerforeninger vil blive opløst. Uden politiker ingen vælgerforening.

Lokalsamfundenes beboerforeninger, borgerforeninger, lokalråd med videre må derfor fremover påtage sig ansvaret for det politiske nærdemokrati og for lokalsamfundets udvikling. Kun ved lokalt at stå sammen og eventuelt opstille egne repræsentanter til de nye storkommuner, kan lokalsamfundene på landet som i byen blive hørt og få politisk indflydelse.

Landsforeningen "Landsbyerne i Danmark" vil støtte en sådan nødvendig politisk indsats.

Carsten Abild, Strandvejen 50, Otterup, er amtsrådsmedlem (V), formand for "Landsbyerne i Danmark".