Løkke, det er forkert at afvise en folkeafstemning om EU


Løkke, det er forkert at afvise en folkeafstemning om EU

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Rina Ronja Kari, MEP, og Lave K. Broch, 1. suppleant for Folkebevægelsen mod EU
FRIHEDSFOTOGRAFERNE
Debat. 

Ingen danskere under 66 år har stemt om Danmarks medlemskab af EF. EF er senere blevet til EU, og der er sket markante forandringer, som er i strid med forudsætningerne for folkeafstemningen i 1972. Vi mener derfor, at det er helt forkert, når vores statsminister Lars Løkke Rasmussen afviser en folkeafstemning om EU-medlemskabet. Rammerne for demokratiet skal bestemmes af det danske folk og hverken af EU eller politikerne på Christiansborg.

"Lad mig sige det helt klart: Jeg kommer aldrig til at gå med til en dansk afstemning om at forlade EU", sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen på Venstres landsmøde 2. marts. Vi mener, det er helt forkert. EF/EU har ændret sig markant efter den danske folkeafstemning i 1972. Udviklingen til en union har været så markant, at mange forudsætninger for folkeafstemningen i 1972 ikke længere er gældende. Den daværende socialdemokratiske statsminister, Jens Otto Krag, forsikrede før afstemningen, at Danmark på alle væsentlige områder ville bevare sin selvstændighed. F.eks. lovede EF-tilhængerne, at et medlemskab ikke ville betyde indblanding i Danmarks social- og arbejdsmarkedspolitik.

Dagen før folkeafstemningen i 1972 stod der i en annonce fra ja-siden, der satte fokus på de påståede konsekvenser ved et nej: "Dagpengereformen kræver mange penge, som måske ikke vil blive indtjent". Et nej ville således ifølge annoncen være et problem for dagpengene, og annoncen truede med mange andre ting, bl.a. at arbejdspladser var i fare. I dag ved vi, at det er EU-medlemskabet, der er en reel trussel imod den danske dagpengeordning.

EU blander sig i de danske velfærdsydelser. Danmark kan ikke engang selv bestemme, hvornår EU-borgere skal have ret til ydelser, som EU-borgerne ikke selv har betalt skat til. Et forslag fra EU vil kunne føre til, at EU-borgere kan få danske dagpenge efter blot en dags arbejde i Danmark og efterfølgende tage dagpenge med ud af landet i op til seks måneder. Har arbejdstageren optjent dagpengeretten hjemme, er en dags arbejde i Danmark nok, hvis det står til EU-parlamentet. Den danske arbejdsmarkedsmodel og den nordiske velfærdsmodel er under konstante angreb på grund af EU. Det er grundlæggende brud med løfterne fra 1972.

Få vidste desuden i 1972, at EU ville vokse sig til en union, der har så stor magt, som Unionen har i dag. EU blander sig i mange af de områder, der kendetegner en selvstændig stat. Ja selv finansloven er i dag påvirket af EU gennem EU's finanspagt. Der er desuden forslag om at gøre finanspagten overstatslig. Forslag om at fjerne vetoretten inden for udenrigspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken er også på dagsordenen i EU. Den tyske kansler og den franske præsident ønsker desuden en EU-hær. Ja, EU's militarisering er i fuld gang. Det var der nok heller ikke mange, der havde forventet i 1972. EU-midler er efter Brexit-afstemningen blevet flyttet fra civile projekter til militære EU-projekter. EU-toppen har således intet lært af briternes nej til EU. Der har ikke været nogen selvransagelse i EU-toppen, selv om et flertal i et af EU's største medlemslande har stemt for at forlade Unionen.

Vi er overbeviste om, at danskere og andre europæere ønsker samarbejde, men ikke den centralisering af magt, som vi ser i EU. Storbritannien var i øvrigt også et vigtigt argument i den danske debat før afstemningen i 1972, og vores daværende statsminister lovede, at hvis England forlod EF, skulle Danmark også gøre det. Mange danskere forventede formentlig, da de satte deres kryds ved et ja i 1972, at Storbritannien ville være en del af EF/EU. Et EU uden Storbritannien er derfor også markant anderledes end det EF, der blev sagt ja til i 1972.

Vi hører ofte, at et modargument imod en dansk folkeafstemning om EU er, at vi har et repræsentativt demokrati i Danmark, og at befolkningen må overlade EU-spørgsmål til politikerne på Christiansborg. Det kan vi ikke støtte. For spørgsmål om mere magt til EU er ikke almindelig lovgivning. Rammerne for demokratiet bør netop være noget, som folket har magt over. Det er ikke noget, som EU eller politikerne på Christiansborg skal bestemme over.

Folketinget kan jo heller ikke ændre Danmarks grundlov uden at spørge folket. Det burde derfor ikke være muligt for Folketinget at svække demokratiet og bestemmelserne i grundloven uden at spørge befolkningen. Ifølge grundloven kan alle danske folketingsmedlemmer stille lovforslag (§ 41, stk. 1). I EU kan ingen folkevalgt politiker stille lovforslag. EU-kommissionen har nemlig monopol på at stille lovforslag. EU-parlamentarikerne kan kun lave ændringsforslag.

Ifølge grundloven skal lovforslag behandles tre gange i Folketinget (§41, stk. 2). Men EU kan vedtage forordninger, der er bindende for Danmark, uden at de behandles af Folketinget. En undersøgelse fra Folketinget fra 2015 viser desuden, at 90 pct. af alle EU's forslag til nye love og regler aldrig behandles af Folketinget. Vi oplever derfor, at hver gang Folketinget giver EU ret til at bestemme inden for et område, svækkes vores demokrati, og rammerne for det danske folkestyre ændres uden folkets indflydelse.

For os er det afgørende, at det er det danske folk, der bestemmer rammerne for demokratiet. Det er nemlig en garanti for vores folkestyre, at politikere kun kan lave love inden for de gældende rammer. Men når politikere vil have andre rammer for demokratiet, skal folket spørges. Vi opfordrer derfor dig, Lars Løkke Rasmussen, til at støtte, at danskerne får en folkeafstemning om Danmarks medlemskab af EU.

Løkke, det er forkert at afvise en folkeafstemning om EU

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce