kontanthjælp

Jeg har et stort ønske om, at der i beskæftigelsesindsatsen over for socialt udsatte på kontanthjælp i langt højre grad fokuseres på at skabe håb og forandring i stedet for at bruge sanktioner og kontrol.

Der er en større gruppe på kontanthjælp, som har massive sociale problemer, misbrug, hjemløshed og psykiske lidelser. Det er dem, som lever på kanten af tilværelsen. Det er mennesker, der ofte har et noget anstrengt forhold til det offentlige. De navigerer i en hverdag fyldt med druk, narko, tyveri og vold, og oveni skal de stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Og det er jo meget fint, men der er vist nok lige nogle andre ting, der skal tages hånd om, inden det er realistisk med et job.

Det er min holdning, at vi i langt højre grad bruger socialpolitiske tiltag over for de socialt udsatte, hvor fokus skal være på at forbedre deres sociale og sundhedsmæssige forhold.

Det kan være i form af nogle timers aktivering om ugen, hvor fokus er på at løfte deres sundhedstilstand på et helt basalt niveau.

Og der skal ikke være noget med at komme efter dem med sanktioner og konsekvenser, så som træk i kontanthjælpen og andre tåbeligheder, hvis de ikke lige gør, som systemet vil have.

Det kan godt være, arbejdsløsheden er historisk lav, og nogen mener, man bare skal se at få sig et job, og så er lykken gjort.

Men hvad er det lige for en arbejdsplads, der har et job til en psykisk syg misbruger? Det er der nok ikke mange virksomheder, der har.

I stedet handler det om at løfte forholdene for de udsatte, både socialt og sundhedsmæssigt.
  • fyens.dk