Løbets mentale puls


Løbets mentale puls

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I dag afvikles Eventyrløbet for 28. gang. De mange tusinde deltagere er med i en verdensomspændende kulturrevolution, et mentalt og fysisk helle i en fortravlet verden.

Eventyrløbet afvikles for 28. gang. 18.000 joggere, luntere, hobby- og konkurrenceløbere, garvede veteraner, mænd, kvinder og børn. Deltagerne vil forvandle løbestierne i det nordvestlige Odense til en menneskeslange af smilende, pustende og svedende individer.

Men hvorfor løber vi?

Det er enkelt, det at løbe. At sætte det ene ben foran det andet. Afsætsfase, svævefase og landingsfase. Pulsen op, og sveden pibler.

Gennem tusindvis af år har mennesket løbet, jaget og bevæget sig over længere distancer. Løbende sendebude bragte breve og gaver. Udholdende hurtigløbere hjalp konger og generaler med at føre krig. Først i de seneste århundreder har den samfundsmæssige og teknologiske udvikling i vores del af verden gradvist gjort løb til en aktivitet, der ikke er nødvendig for menneskeartens overlevelse.

I nyere tid var der kun ganske få løbere før 1970 og stort set ingen kvinder på distancer over 800 meter. Løb var forbeholdt "sportsmænd", som trænede til mesterskaber og olympiske lege. Sej og benet som det tjekkoslovakiske "lokomotiv" Emil Zátopek, elegant som den barfodsløbende etiopier Abebe Bikila og effektiv som det "løbende postbud" Thyge Thøgersen fra Amagerklubben Gullfoss.

At den "løbende tandlægefrue" Kirsten Carlsen for 35 år siden løb maraton på verdensklassetider var en sensation, der udløste både overskrifter og hovedrysten.

Stillesiddende arbejde, bilkørsel og teknologiens fremmarch resulterer i mindre bevægelse for den enkelte. Det er kroppen ikke indrettet til, genetisk set. Vi skal bevæge os, for det er vi kodet ind til.

Derfor opstod motionsbølgen fra slutningen af 60'erne, da arbejdstiden blev kortere og lørdagen afskaffet som arbejds- og skoledag. Samtidig begyndte forskere og læger at anbefale motion, aviser og tv tog emnet op, "kondistier" blev anlagt, og de første motionsløb så dagens lys. Eremitageløbet i 1969, Langesøløbet i 1970 og Eventyrløbet i 1978.

Siden er det gået stærkt. I disse år indtager i tusindvis af løbere parker, veje og stier. Der arrangeres løb overalt i verden, mere end 800 hvert år alene i Danmark.

Løbemønstret har ændret sig. Hvor det i begyndelsen mest var mænd, som kridtede løbeskoene, er kvinderne nu på vej med stormskridt. Antallet af deltagere i kvindeløbene er stærkt stigende. Deltagelsen i "ALT for damernes kvindeløb" er næsten fordoblet på fem år, og Femina, IN og I Forms kvindeløb stiger hvert år med tocifrede procenter.

Også i mange almindelige motionsløb er der lige så mange kvinder med som mænd. I USA er der flere løb, hvor 55 pct. af deltagerne er kvinder. Det er, som om løb passer fint ind i et moderne, travlt kvindeliv som en fleksibel, hurtig og effektiv form for fysisk træning og mentalt frirum, der giver energi og overskud.

Politikere, skuespillere og kongelige løber. Bill Clinton, George Bush og Al Gore har deltaget i events over længere distancer. Anders Fogh Rasmussen, Brian Mikkelsen, Lene Espersen og Frank Jensen er løbere. Lars Bom, Allan Olsen og Mick Jagger deler samme passion. Kronprinsen har gennemført maratonløb i både København, Paris og New York.

Glæden og fascinationen ved at løbe er beskrevet af ganske mange forfattere. I Alan Sillitoes klassiske The Loneliness of the Long Distance Runner fra 1968 (Ensom Løber) er den helt unge kriminelle hovedperson Smith kommet til ungdomsfængslet Borstal, hvor han opdager glæden ved at løbe. En tidlig morgen tager han løbeskoene på:

"På en rå frostmorgen står jeg op klokken fem og står rystende af kulde på stengulvet, og alle de andre har stadig en times tid mere at sove i, før klokken ringer. Dér står jeg så i døråbningen iført undertrøje og korte bukser, uden så meget som en krumme i maven og ser på de frosne blomster på marken. Måske ville man tro, det gjorde mig nedtrykt? Tværtimod.. For selv om nogen kalder det selvpineri at løbe i denne kulde, så er det ikke rigtigt, for i løbet af en halv time er jeg så varm som en buldrende kakkelovn og så lykkelig som en hundehvalp."

I Hans-Jørgen Nielsens nyklassiker Fodboldenglen (1979) er fortælleren Frands på løbetur over tre af romanens sider. Han oplever den berusende tilstand, der kaldes runner's high: "Alt opsluges af kroppens store stemplen fremad og fremad i vejkanten, tilbage i mig kun et varmt, godt mørke, sådan har jeg oplevet det de sidste dage, jeg har været ude at løbe, der skal det rigtige tempo til, ikke for langsomt, så kommer kværnen tilbage, ikke for hurtigt, så presser kroppens arbejde sig på i organerne og hovedet, men det rigtige, jævne seje malende tempo, hvor kroppen efterhånden er begyndt at løbe af sig selv. Sådan kommer jeg i gang med at løbe, bedre end nogen sinde tidligere, i højere grad end før løber tilstanden af med mig, jeg mærker dårligt nok det fysiske besvær, da kroppen først har taget over, men løber mig dybere og dybere ind i løbet. Nej, jeg vil aldrig kunne forklare dig eller nogen anden, hvordan det er."

Forfatter og sundhedsskribent Terje Nordberg beretter i Året i løb - om glæden ved at løbe (1982) om de energier, der udløses under en løbetur:

"At løbe er, når det er bedst, som at være fordybet i leg. Det er at lade sig rive med uden at tænke på hvorfor og hvordan, som et barn, der tankeløst lader sig rulle ned ad en græsbakke eller løber gennem skoven den første forårsdag. At deltage giver denne anonyme, men heftige samhørighed med alle de hundreder af andre, der går hvileløst rundt før start. Det er selve skuddet. Dette nådeløse skæringspunkt mellem leg og alvor, mellem smerte og jubel, mellem koncentration og eksplosion."

Forfatter og skribent Klaus Rotstein skriver i Frisk Fisk til Inkaen (2002), at løbet på én gang er både nytteløst og absurd. Men - at det bringer lykke:

"Hvad nytter det at løbe? Hvad er meningen med at løbe. Når løbet er slut, er der intet tilbage af det, det findes kun i en serie af flygtige kys mellem fodsålen og jorden. Alligevel fremturer løberen, han vender tilbage til vejene og sin usynlige, nyttesløse og absurde handling. Men så er det jo godt, at lykken og absurditeten er uadskillelige børn af samme jord."

Den stærkt troende amerikanske løbeguru George Sheehan (1918-1993) blev engang spurgt, om løb er en religion: "

"Ja, løbet er et tilflugtssted, et kloster, hvor man skaber forbindelse mellem sig selv og Gud, et sted til mental og åndelig fornyelse".

Måske derfor er løbet så fyldt med ritualer og genkendelsesglæde og samvær. Skulder ved skulder, én stor menneskemasse på vej mod samme mål. Forløsningen, badet, den kolde fadøl.

Der er langt fra datidens barfodede sendebud til nutidens motionsløber. På stier og veje ses hun iført stødabsorberende sko, pandebånd, pulsmåler, GPS-lignende apparater, måler af kalorieforbrug og MP3-afspiller.

Den franske filosof og forfatter Jean Baudrillard kalder ironisk nok løbere for "De Sidste Dages Hellige", mens forskere og sundhedsstatistikker med større og større vægt taler løberens sag: Flere leveår, mindre stress, et mere optimistisk livssyn, fysisk og mental helse.

Det danske sprogs nestor Klaus Rifbjerg skriver: "Jeg tror ikke, der er noget mere besværligt og anstrengende og tilfredsstillende end at bevæge sit legeme fremad i løb".

At løbe er blevet kroppens moderne kulturrevolution. Et oprør med to ben, to arme og pulsen i det røde felt. Et mentalt og fysisk helle i en fortravlet verden.

Henrik Lund Jensen, Ådalsvej 279, Odense SV, er freelancejournalist.

Løbets mentale puls

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce