Af: Thure Barsøe-Carnfeldt, Nybrogade 1, 9000 Aalborg

Læserbrev: Jeg talte ved en sammenkomst med en 85-årig, som fortalte mig, at han havde godt nyt til os i halvfjerdserne. De første 80 år er de sværeste. Når du når de 80, vil alle bære din bagage og hjælpe dig med trapperne. Hvis du glemmer dit navn eller en andens navn, eller en aftale, eller dit eget telefonnummer eller, hvis du lover at være tre steder på samme tid, eller ikke kan huske hvor mange børnebørn du har, skal du bare sige, at du er 80 år.

At være 80 er absolut bedre end at være 70. Er du i 70'erne, er folk lidt sure på dig for alt, hvad du gør forkert. Ved 80 har du en perfekt undskyldning, uanset hvad du gør. Hvis du handler dumt, er det din anden barndom. Alle søger efter symptomer på indskrænkning af din hjernefunktionen. Hvis du ikke fortæller om det, så finder de aldrig ud af det.

Når du er i 70'erne forventer de, at du går på pension, at du flytter i sommerhus og at du klager til din læge over de småskavanker, du altid har haft. Du siger til alle, at de skal stoppe deres mumlen, fordi du ikke kan forstå hvad de siger, og fordi, at hverken du eller de ikke ved, at en stor del af din høreevne er reduceret.

Hvis du overlever, indtil du er 80, er alle overraskede over, at du stadig er i live. De behandler dig med respekt bare for at have boet her så længe. Faktisk synes de at det er fantastisk, at du stadig kan gå rundt og tale fornuftigt med dine medborgere.

Tak dine venner og bekendte for deres forståelse og sats nu på at nå de 80. Det er den bedste tid i dit liv. Folk tilgiver dig for næsten alt. Livet begynder nok først for alvor ved de 80.

Sluttede den 85-årige sin beretning, og så sig usikkert om i lokalet. Hvor var det nu, han var?