FOLKEKIRKEN: Hvem er Gud? Hvis Gud beskytter mennesket, hvorfor er der så ondt til? Er det ikke lige så godt at tale med Gud på en åben mark som i en kirke? Og hvorfor koster det penge at tro på Gud (folkekirken)?

Disse og mange flere spørgsmål tror jeg de fleste af os almindelige medlemmer af Folkekirken har stillet os selv mange gange i løbet af vores liv. Biskop Kresten Drejergaard giver desværre ikke svarene i sin kronik 20/7. Hvad han derimod giver mig svar på er, at Folkekirken bestemt har mistet jordforbindelsen til den almindelige dansker, der som jeg ind imellem har brug for en tro til at komme igennem, og over, svære perioder i livet.

Drejergaards kronik skal ikke bare læses én gang, men mange gange, for at give mening. Og her tror jeg at folkekirkens største problemer ligger begravet: Det er ganske enkelt umuligt at forstå det kristne budskab, hvis vi ikke har taget den universitetsuddannelse i teologi, som Drejergaard ellers påstår skulle være unødvendig. Hvem af os almindelige dødelige kristne forstår udtryk som: "det forkyndte evangelium", "evangelisk-luthersk kristendom". Hvad laver en biskop i øvrigt og hvem er Thomas Aquinas?

Taarbæk-præsten har på sin måde sat spørgsmål ved troen på Gud. Men tænker vi ikke alle sammen på dét? At Drejergaard så forsøger at sætte sit præg på diskussionen ved at kalde Taarbæk-præsten en festtaler, vidner mere om levebrøds-tro end reel trosdiskussion.

Hvorfor er en diskussion om folkekirken og troen på Gud så hellig (ja, undskyld udtrykket), at enhver nytænkning skal dræbes, og de gamle normer og ideer krampagtigt fastholdes? Er det for at fastholde et system, hvor præstestyret ikke drejer sig om tro men mere om 0,6 procent skatteindtægt?

Jeg håber, at flere præster, som Taarbæk-præsten, vil give deres mening om troen på Gud til kende. Det vil give en langt mere nuanceret og åben diskussion om folkekirken. Samfundet har ændret sig siden middelalderen, men har folkekirken formået at følge med? Jeg synes ikke.
  • fyens.dk