Leder: Skandalens mange fædre

Ansvarshavende chefredaktør Troels Mylenberg

Leder: Skandalens mange fædre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I sagen om den nu bebudede undersøgelse af skandalerne i Skat, brillerer det politiske Danmark endnu engang med en opvisning i alt det grundstof, som politikerlede er gjort af.

Først den velkendte leg med de pegende fingre om, hvem der bærer skylden. Så de alvorlige ansigtsfolder, for hvad gik der dog galt? Derefter afvisning af en undersøgelse. Så udvist handlekraft i form af alskens initiativer, nye planer og politiske udspil, der viser at man i fremtiden vil undgå lignende sager. Så mere afvisning af dyre og langvarige undersøgelser. Ind imellem mere debat om, hvad andre har gjort galt. Så brud på partilinjen, hvor kravet om undersøgelse popper op. For så til sidst at blive til et flertal. For nu han man så lyttet til befolkningens udtalte krav. Sent. Alt, alt for sent.

Nok har nogle partier konsekvent gennem hele forløbet ønsket en undersøgelse, men når Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne sent mandag gav efter og ændrede holdning, så ligner det ikke en beslutning, der alene bunder i reelle ønsker om at finde vej ind til mere sandhed og vished om et skattevæsen, som har vist sig mere eller mindre ubrugeligt at inddrive skattebetalinger, har sendt milliarder fejlagtigt ud af landet og iværksat ubrugelige IT-systemer.

For når de to partier - den tilsyneladende nye magtakse i dansk politik - kan enes, så ligner det samtidig et koordineret angreb ind i Venstre, rettet mod skatteministeren gennem seks år fra 2004 til 2010, nuværende finansminister og V-kronprins Kristian Jensen. Nåja, måske rives to tidligere socialdemokratiske skatteministre - Benny Engelbrecht og Thor Möger Pedersen (SF'er dengang, men i dag er højt placeret embedsmand i S) - med ind i sagen. Men det er i givet fald ofre, der kan accepteres for det højere formål.

Det formål som kun svagt kan skimtes som værende det, der er mange borgeres ærinde, nemlig en fastlæggelse af ansvaret for skandalerne.

Så oveni selve skandalerne, som i sig selv nok har svækket tilliden til politikerne, kommer nu den alt for sent igangsatte og kun nødtvungent accepterede undersøgelse, der i første omgang primært bidrager til endnu mere mistillid. Enhver kan jo selv med lukkede øjne se, at der ikke er tale om et oprigtigt ønske fra S og DF om at få klarlagt sagen. Det er alene presset udefra, der tvinger dem derhen. At man ikke fra begyndelsen har set behovet for en undersøgelse er i sig selv skandaløst.

Det er ærgerligt, at politik så ofte ender sådan. Og påfaldende er det, at det først er i maj i år, når presset mod en undersøgelse for alvor spidser til og stemningen er ved at vende i de store partier, at eksempelvis Kristian Jensen rykker ud med en klar erkendelse af, at der blev begået fejl. For eksempel Strukturreformen fra 2007, der blandt andet tog skatteinddrivelsen væk fra kommunerne. Det synes at være kernen i problemerne. Og i dette lys fristes man til at spørge, om der overhovedet findes et tilbageværende godt argument for den reform.

Leder: Skandalens mange fædre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce