Landmænd er ikke ret gode til at diskutere med følelserne - vi kan bedre håndtere fakta
Af: Niels Rasmussen, Hovedvejen 77, Stenstrup

Landbrug: De sidste dages debat i avisen vidner om et landbrug omgivet af en række dilemmaer. Jeg har gennem årene lagt mig på sinde, at debat skal gøre os alle klogere og ikke dummere.

De sidste indlæg i debatten kunne godt bringe mig i tvivl, om andre mener det samme som jeg. På den anden side må vi også erkende, at landmænd med den indflydelse, de har på fødevarer, natur, miljø, dyrevelfærd og folkesundheden konstant vil blive gjort til genstand for debat på den politiske kampplads.

Balance mellem benyttelse og beskyttelse vil være evigt aktuelt debatemne, og det er godt, at et så vigtigt emne er genstand for en bred debat i samfundet. Landmænd må vænne sig til det, og det vi måske specielt må vænne os til er at debat om ovennævnte emner ikke i ret stort omfang hviler på fakta, med i langt højere grad på følelser og holdninger. Den emotionelle debat passer os ikke ret godt. Tingene må være faktabaseret, ynder landbruget at sige.

Hvis forbrugernes indkøb af fødevarer skulle basere sig på fakta, skulle det vel egentligt være det eneste indkøb, som var faktabaseret, så derfor er det simpelthen ikke et vilkår, og sandsynligvis en af forklaringerne på at landbruget med sin argumentation rammer langt forbi folkestemningen.

Giver en eksportindtægt på tæt på 170 mia. kr. en vetoret i forhold til ovennævnte emner? Nej, det gør det ikke, for den menige dansker er ude af stand til at se sig selv i en nationaløkonomisk sammenhæng. Rent faktisk behøver det ikke at være en politisk beslutning at omlægge landbruget til økologi. Det er en forbrugeropgave. Man kan bare købe disse produkter og betale en anstændig pris for dem - og ikke lade sig rive med af detailhandlens lyst til at lancere de lokale og økologiske vare som tilbudsvarer, fordi de ønsker en grøn profil.

I et transparent marked for handel med økologiske og lokale produkter vil der aldrig kunne opstå mangel. Prisen skal afveje forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Regningen skal ud til forbrugerne. Og ja, der findes en uendelig lang række af gode argumenter, der siger, at det her ikke er noget godt projekt, og det ikke har noget med folkesundhed og miljø at gøre. At tålegrænser for pesticidrester i grundvandet er latterligt lave, at Roundup ikke er skadeligt for nogen, og at økologiske produkter ikke er sundere end konventionelle. Det gælder bare ikke.

Landbruget må forstå, at fremtidens marked for handel med fødevare dannes på kvalitetsparametre, der er alt andet end faktabaserede, præcist som alle andre produkter. Det landbrug, der forstår det, vinder kampen om fremtidens forbrugere og vil kunne tjene masser af penge på det, både på hjemmemarked, og på eksportmarkedet.

Hvordan flytter vi dansk landbrug fra at være råvarevareleverandør til det globale fødevaremarked af store mængder af ensartet kvalitet, hvor strategien er at være førende på lave produktionsomkostninger? En strategi, hvor fortsat udvikling mod større bedrifter vil udfordre omgivelserne, naboer, naturen, og miljøet.

En ny strategi bør være en position, hvor vi er i markedet for livsstil og unikke smagsoplevelser. Erhvervet står ved enden af en blind vej og må forholde sig til den lange række af dilemmaer, der omgiver landbruget. Tage dem til sig og formulere en ny strategi for erhvervet. Alt for dårlig indtjening gennem mange år. Erhvervet er ikke attraktivt for næste generation. Unge vælger landbruget fra. Generationsskiftet er gået i stå, og gennemsnitslandmanden er nu 64 år.

Erhvervet er håbløst overkapitaliseret i forhold til den nuværende indtjeningsevne. Kapitalen vælger erhvervet fra, fordi indtjeningen er for dårlig, målt i forhold til andre erhverv. Konjunkturskabt egenkapital har skabt økonomisk råderum i erhvervet. Egenkapitalen er væk, og erhvervet skriger på en ny kapitalstruktur, som ingen har formået at skabe.

Skal landbruget omlægges til økologi? Ja, det skal det formodentlig på sigt. Egentligt syntes jeg, at debatten for eller imod økologi forsimpler en debat, som er alt andet end simpel. Der er nok ikke nogen tvivl om, at kampen om landbrugets nuværende brug af plantebeskyttelsesmidler, er en kamp, erhvervet taber på sigt. Uanset om det skader Co2-balancen eller klodens evne til at brødføde sin stigende befolkning. Forbrugernes mere eller mindre mærkelige adfærd kan vi som landmænd ikke gøre noget ved, da den bæres af alt andet end fakta. Det, vi skal, er at bringe landbruget i stand til er at tjene penge på det. At vi har en fleksibilitet i produktion og forarbejdning, der bringer os på forkant. At vi ikke blot er i stand til at efterkomme markedets behov, men måske gennem et veletableret hold af livsstilseksperter bliver i stand til at skabe markedet, der hvor vi ønsker det. At vi bliver i stand til at løfte markedet for handel med fødevarer fra at være omkostningsbaseret til at afsætte højt forædlede fødevarer i et attraktivt marked. Så skal vi sikre, at forbrugerne ikke igen trækker frinummer, men at de i et transparent marked for handel med fødevarer kommer til at betale regningen.

Vi vil ikke ende igen, hvor vi som nu må konstatere, at en halv liter kildevand i en plastikflaske koster 10 kr. Det er, hvad markedet vil betale for den, og en hel liter mælk i et papkarton koster seks kroner, og det er, hvad det koster at producere den. Det er problematikken i en nøddeskal.