Landdistriktsudvikling: Ventetjørn - en smuk signatur for bæredygtig udvikling


Landdistriktsudvikling: Ventetjørn - en smuk signatur for bæredygtig udvikling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Susanne Renée Grunkin - formand, Danske Landskabsarkitekter
Billede
Debat. 

Det er både modigt og inspirerende, at Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester Hans Stavnsager, i Fyens Stiftstidende 26. juni 2018 deler sine helt lavpraktiske idéer om fremtidens mobilitet. Det sker her midt i en tid, hvor alle venter på de højteknologiske løsninger med førerløse biler og sådan.

Stavnsager taler om: "...en landsby, hvor der stod en bænk ved hver af de to veje ud af byen. Her kunne man så sætte sig, indtil en bil holdt ind til siden med et lift....". Danske Landskabsarkitekter nyder den logiske og realistiske tilgang og vil gerne løfte den konkrete idé op i et både strategisk og landskabsarkitektonisk perspektiv.

Mobilitet for alle er blevet et fælles anliggende. Når busruter bliver nedlagt, og turens effektivitet bliver kvalt i lange omveje og lange ventetider, så går betydningen og sammenhængskraften tabt.

Et eksempel er Anne, som kører i bus fra Morud til Odense Tekniske Gymnasium, en strækning på tyve kilometer. Når hun har fri efter en lang skoledag, så tager det 1,5 time med bus, hvoraf de 40 minutter er ventetid. Det gælder alle fem hverdage. I bil ville det tage en halv time.

I det bæredygtige samfund, vi bevæger os hen mod, har frivilligt drevet samkørsel mange fordele. Ud over høj fleksibilitet og det miljømæssige aspekt i, at vi sparer brændstof ved at køre flere i én bil, så handler det også om social sammenhængskraft. Mennesker mødes på tværs af alder og andre forskelligheder. Der bliver skabt nye relationer og fælles forståelse, og flere har mulighed for at gøre en forskel for andre mennesker. Det kan endda reducere ensomhed.

Samkørsel handler også om initiativer, der skal til for at fastholde et attraktivt liv på landet og om at fremme egnsudvikling. Flere kan bo længere væk fra deres job og uddannelse. Der ligger altså en stor samfundsgevinst, og alle, der ejer en bil, har mulighed for at tage et medansvar. Den værdi fortjener også et synligt og endog smukt aftryk i vores omgivelser.

Blot få kilometer fra Odense, i det smukke fynske landskab, findes en sjælden kulturhistorisk perle. Dens historie er kun alt for lidt fortalt. Men netop den historiske reference kan være inspiration til vores bæredygtige samkørsels kultur: En gammel tjørn står nær Mørkenborg langs Fyns ældste hovedvej Rugårdsvej.

Træet bærer navnet ventetjørnen. Den er plantet i 1848, og blev fældet i 1994, men nye rodskud fik tjørnen til at overleve. Ved ventetjørnen samledes i sin tid de bønder, der skulle køre "kongeægt", altså pligtkørsel for kongen. Senere fungerede ventetjørnen som busstopsted, hvor man har vinket rutebilen an.

Ventetjørnen har potentiale for at være et både kulturhistorisk og lokalt forankret koncept for en kommunes mål om at styrke mobiliteten i landdistrikterne. Ventepladserne for samkørsel kunne indrettes med de smukke tjørnetræer for eksempel suppleret med en flot bænk, en smuk belægning og lys.

Ventepladserne kunne blive urbane trædesten i landskabet, og i et større perspektiv kunne ventepladserne langs hoved- og landeveje blive en smuk signatur for bæredygtig landdistriktsudvikling.

Og når vi giver træerne betydning, så får de lov at stå og blive gamle og uundværlige. Dét kunne man også godt lære noget af inde i byerne.

Landdistriktsudvikling: Ventetjørn - en smuk signatur for bæredygtig udvikling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce