Landbrugets triste skæbne


Landbrugets triste skæbne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er brug for en kurs- ændring af EU's landbrugs- politik, hvis medlemslandenes landbrug skal overleve som sunde rammer for familieliv og leverandører af sunde fødevarer.

Landbruget ville i 1972 for alt i verden ind i EF (EU). Det kom vi så. Siden fulgte en tragisk udvikling, hvor vi blev vidne til en tilnærmelsesvis ødelæggelse af erhvervet. Hvad det skyldes har mange forklaringer. Herunder følger et par af dem.

Indmeldelsen i EF udløste en vanvittig spekulationsspiral i landbrugsjord som følge af de bedre korn-, kød- og smørpriser. Omgående afspejlede det sig i drastisk stigende jordpriser.Spekulationen udartede sig billedligt til, som en landmand dengang barskt udtrykte det: "Hvis bønder kan komme af sted med det, æder de hinanden".

Efter 1972 profiterede de mest kapitalstærke og effektive - og måske kyniske - bønder af udviklingen. Næppe anede "vinderne", hvad fremtiden ville bringe, for de, der troede at have sikret sig med naboens jord, kom for de flestes vedkommende til selv at sidde i saksen. Kun hver tiende overlevede som landmand. Skruen er fortsat uden ende, og mange er i dag i en presset økonomisk situation, herunder måske J. Tørnæs. Disse landmænd henter billig arbejdskraft i østlandene, enten lovligt eller ulovligt.

Med EF-indmeldelsen fulgte tvangsauktioner og tragiske familieskæbner. De fleste anstændige bønder måtte give op. Det sunde og alsidige landbrug forsvandt sideløbende med en voldsom stigning i brugen af kemikalier og miljøgifte.

En udpining og delvis ødelæggelse af landbrugsjorden og forurening af grundvandet, var følgen. Køerne der tidligere kom på græs, måtte nu blive hele livet i båsen, for andet kunne ikke betale sig. Burhøns og tremmekalve så dagens lys.

Søerne blev fikseret i stålbåse, så de ikke kunne vende sig, og fik liggesår og svage knogler. Slagterisvinene gik nu på tremmegulve uden et halmstrå i en luft mættet med ammoniakdampe, som medfører alvorlige luftvejssygdomme. Pattegrisene blev afvænnet, før deres immunforsvar var klar til det med større dødelighed til følge. Et voldsomt stigende medicinforbrug fulgte. I året 2004 brugtes over 104.000 kg penicillin-enheder. Samme år døde som følge af sygdomme i staldene minimum 916.000 slagterisvin, 222.000 pattegrise, 146.000 søer/orner, 116.000 spæde kalve

Før indmeldelsen i EF i 1972 havde vi over 140.000 heltidsbrug - landbrug, der tidligere dannede rammen om et godt og rigt familieliv. I dag har vi færre end 15.000-16.000 egentlige heltidsbrug tilbage.

Heraf vil der om ganske få år yderligere forsvinde halvdelen, medmindre denne deprimerende udvikling stoppes. I dag ejes hovedparten af Danmarks landbrugsjord, af en ganske lille kreds.

Tilbage står landsbysamfundene tomme eller hensygnende med et skævvredent land og døende udkantsdistrikter som resultat.

Den grunDlæggende årsag til denne udvikling var og er EU's landbrugsordninger, der i en usædvanlig grad skævvred alt inden for erhvervet som et selvfølgeligt resultat af fælles regler for grundlæggende forskellige landbrug i de enkelte medlemslande. Hertil kom forblændelsen af globaliseringen, fordi dansk landbrug troede på egen konkurrenceduelighed. Det ville også have været tilfældet, havde vilkårene være ens for alle.

Det er banalt at måtte konstatere, at det er de bare ikke, når man konkurrerer med landbrug ilavtlønslande med lave jordpriser, der anvender en lige så moderne teknologi som det danske. Et resultat bl.a af, at danske og vesteuropæiske storbønder i stilhed har etableret sig i Østeuropa, hvor de med de langt billigere produktionsomkostninger påfører deres egne hjemlandes bønder en benhård og ulige konkurrence på det vesteuropæiske marked. Samtidig underminerers også de østeuropæiske bønder.

I Danmark har vi en lang tradition for frugtavl, herunder solbærproduktion. I 70'erne, 80'erne og 90'erne var afregningen i nutidskroner i niveauet 5-15 kr. pr. kg. I 2004 blev afregningsprisen til danske solbæravlere ca. én kr. pr. kilo.

En pris, der ikke dækkede blot en tredjedel af produktionsomkostningerne. Dette var en af følgerne af udvidelsen med de østeuropæiske lande, hvor store plantager finansieret af vesteuropæisk kapital har bevirket en enorm overskudsproduktion. Samtidig blev prisen presset yderligere af de store fødevareselskaber, der fører en benhård indkøbspolitik.

Resultatet behøver man ikke spilde mere tid på end blot konstatere, at det går ikke.

I Danmark, hvor produkterne er langt bedre kontrolleret mod rester af sprøjtegifte end i resten af EU, kvæles bæravlerne ud af markedet.

Danske svineavlere afregnes med syv-otte kr. pr kilo. Den lave pris betales af dyrene i industri-svinefarmene i form af usle levevilkår.

Familiebruget, som har været det bærende og sunde i dansk landbrug, er truet af tilintetgørelse. Som landbruget er også fiskerierhvervet endt i en tragisk nedtur takket være en dårlig og forplumret fælles EU-fiskeripolitik

Sammenholdt med en ført fejlagtigt politik inden for andre erhverv er konsekvenserne af en fejlagtig landbrugs- og fiskeripolitik langt den alvorligste, for det er vort livsvigtige grundlag- føden - det drejer sig om.

Tørnæssagen kan anskues som afledt af den ovennævnte udvikling, som resulterede i, at erhvervet i dag domineres af to typer bønder: de, der enten er så presset, at de ikke har råd til at tage de hensyn til dyrene eller jorden, de ellers gerne ville, eller det domineres af den type effektive bønder, der synes uden moralske skrupler.

Det er ikke mindst den sidstnævnte gruppes holdninger, der gennem de senere årtier har domineret landbrugets top og dets organisationer. Denne holdning kan eksemplificeres ved de aktuelle nedlæggelser af vore lokale slagterier med lange dyretransporter til følge, fordi slagtning i Tyskland ved hjælp af polske lavtlønsarbejdere kan betale sig.

For de pressede bønder, er det blevet en nødvendighed at hente billig arbejdskraft fra Østeuropa. For den anden gruppe, dvs. de hårdhudede pengemænd, er det en selvfølge. Det er den samme gruppe, der laver svinefabrikker i Østeuropa.

Det sidste eksempel fra Polen for nylig viste med al tydelighed, at miljøbevidsthed ikke plager de danske investorer. Her drejede det sig om en svinefarm ejet af danske storbønder. På denne svinefabrik produceres årligt 35.000-40.000 svin. Og - for at føje spot til skade for de danske skatteydere - vel at mærke en svinefabrik oprettet og drevet med støtte af danske statsmidler. Et projekt, der for danske skatteyderes penge er med til yderligere at undergrave det danske landbrugserhverv, og som medfører store tab af arbejdspladser herhjemme.

En kursændring af EU's landbrugspolitik er tvingende nødvendig, hvis medlemslandenes landbrug skal overleve som sunde rammer for familieliv og som leverandører af sunde fødevarer.

Vi må gøre op med den brutale animalske fødevareproduktion og de åbenlyse lidelser. vore husdyr udsættes for

Det er forkasteligt, at vi forbrugeres ekstremt lave fødevarepriser har grusomme omkostninger for dyrene og medfører en ødelæggelse af den landbrugsjord, de kommende slægtled skal leve af.

Vi må derfor også gøre op med kemikalielandbruget og den nugældende uansvarlige EU-lovgivning på området, hvor godkendelsen af sprøjtegifte reelt baseres på de oplysninger, kemifabrikkerne selv fremlægger, og som gang på gang har resulteret i, at vi først erfarer skadevirknin- ger på miljøet, efter at de er sket.

For at nå dette mål er en individuel landbrugspolitik, der tager højde for hvert enkelt EU-lands forskellige forudsætninger, nødvendig.

Det får den logiske konsekvens, at den frie konkurrence på fødevarerområdet EU-landene imellem i vid udstrækning må ophøre. Den har vist sig at have for store etiske og moralske omkostninger.

Kun derved kan vi og landmændene ranke ryggen med en bedre samvittighed.

Arne Jørgensen, Kertemindevejen 48, Marslev.

Landbrugets triste skæbne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce