Lærerne på afveje


Lærerne på afveje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Af Annemarie EngelAdvokat, Gåsestræde 7, Svendborg

NEDBRYDNING: Danmarks Lærerforenings hovedbestyrelse har "fællesskabets skole i et multietnisk samfund" på dagsordenen. Alle 28 i ledelsen meddeles at gå ind for at ændre faget kristendomskundskab til undervisning i religioner fra 1. klasse. Det sker ud fra et ønske om respekt for den enkelte elev ved at betragte mangfoldighed og kendskabet til flere kulturer som en ressource, oplyser Jørgen Stampe i Stiftstidende 27/9. Fejler vi, er perspektivet yderst skræmmende, betror han læseren.

Det sidste er jeg enig i. Det politiske budskab om ændring er ikke foreneligt med grundloven og må være udslag af den trang til nedbrydning af det bestående, som blev skabt efter 1968. Der er frihed til at kæmpe for lighed på politisk plan. Men lærerforeningen rammer hovedet mod loftet, når dens værdisæt er modsat vores fælles samfundsvedtægt: grundloven.

Det er korrekt, når Stampe som formand for pædagogisk udvalg i Danmarks Lærerforening fremhæver, at skolen må kræve respekt for samfundets og skolens værdier og regler. For at være en folkeskole forudsættes disse dog til enhver tid at være forenelige med vores forfatning.

Det følger af grundlovens € 4, at staten er forpligtet til at understøtte den evangelisk-lutherske tro og folkekirke. Det gælder såvel økonomisk som at værne om det danske samfunds religion. Kristendom har i århundreder påvirket vores kulturelle identitet og værdier. Bestemmelsen er udtryk for vores kulturelle egenart, dannet gennem vores rødder. Den sikrer dansk kultur forprioritet.

Grundloven sikrer ytringsfrihed. Det følger af kristendommen, at andre religioner må respekteres. Grundloven sikrer religionsfrihed, men ikke religionslighed. Den har taget højde for eventualiteter og fastlægger rammer for, hvorledes et homogent fællesskab til enhver tid sikres.

Dette sker ikke ved overordnede politiske værdier som lighed og solidaritet, men ved den overordnede fælles grundværdi: frihed under ansvar for den enkelte og dermed under ansvar for fællesskabet. Grundloven er garant for, at der kan ske åndsudvikling af det personlige selv. Følgelig er den bolværket imod ideologi og lovreligion, og at disse nogensinde kan lægge begrænsende rammer for den enkelte. Det er grundlovens måde at sikre ret til mangfoldighed på. Det følger af dansk demokratiforståelse, at værdien lighed som overordnet værdi ophæver værdien af frihed, når lighedstilhængere bliver i flertal.

Grundloven fastslår, at undervisning er et samfundsanliggende. Det sker i € 76 ved at sikre institutionen folkeskolen, og at denne skal drives for skatteydernes regning. Grundloven foreskriver i € 68, at ingen er pligtig til at yde personlige bidrag til andres gudsdyrkelse - økonomisk eller på anden måde.

Det er betryggende at vide, at Danmarks Lærerforening må respektere grundloven. Forslaget vil ikke kunne føres ud i livet. Det fordrer en ændring af denne. Men hvorfor så ikke sige dette ligeud?

Folkeskolen er upolitisk og skal leve op til adskillelsen af politik og religion. Danske forældre har ingen forventning om, at deres børn kan blive udsat for politiske eksperimenter fra 1. klasse. Præsentation af to eller flere sæt livssyn skaber kaos og forvirring på dette trin med i forvejen beskåret timetal. Det forekommer at være et pædagogisk overgreb at lægge kendskab til for eksempel lovreligion ned i elever, før de har kendskab til deres eget ståsted som sig selv og som en del af en kultur og et folk.

Spørgsmålet er, om ikke folkeskolen er gået for langt ved at ophæve kristendom som obligatorisk fag og fælles morgensang. Samt udelade undervisning i skabelsen og Gamle Testamente, som indeholder forudsigelsen. Denne må vel med som grundlag for at kunne forstå, hvorfor der overhovedet var grund til, at Jesus kom, og den nye læreproces i Nye Testamente.

Grundlovens sikring af ret til den personlige frihed sætter reelt lighedstegn mellem de forskellige etniske forskelligheder i et kristent samfund. Det er muligt at bygge på og udvikle åndsfrihed i faget kristendomskundskab og gøre denne værdi til fællesnævner. Medindragelse af dette aspekt vil nok i højere grad sikre integration på tværs af etniske forskelligheder, hvad der i øvrigt ikke er nyt i erkendelse af, at enhver elev er forskellig fra sin sidekammerat.

De centrale spørgsmål i faget kristendomskundskab kunne da udbygges til at handle om, hvad det vil sige at være et menneske, at have frihed hertil, og hvordan den enkelte er med til at sikre, at vi bliver hele mennesker til gavn for os selv og fællesskabet.

Den samlede lærerforenings initiativ ses derimod at fremme til forskellighed med afsæt i religioner. Det vil være et tilbageskridt for det kristne udviklede livssyn. Elever med anden baggrund gøres til interessante skæbner. Stampes initiativ modarbejder reelt folkestyret, da det gør det muligt, at der på sigt ikke eksisterer ret til forskellighed.

"Forslaget vil ikke kunne føres ud i livet. Det fordrer en ændring af grundloven."

Lærerne på afveje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce