Lær noget eller gå hjem


Lær noget eller gå hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvis man betragter skolen som en udvidet pasningsordning, hvor det er lærerens opgave at proppe lærdom i hovedet på elever, der ikke gider lære noget, har man misforstået en hel del.

Endnu en gang ringer telefonen med en fortvivlet mor, der vil have sin datter på efterskole.

"Hun kan ikke lide at gå i skole, hun lærer ikke noget, lærerne er dumme og forstår hende ikke. De sidste to år har hun bare spildt sin tid på den åndssvage folkeskole."

Herefter følger som regel et opklaringsarbejde fra min side. Er det barnet, skolen eller moderen, der er noget galt med? Har barnet en umulig lærer, eller er det hele bare gået i hårdknude?

Moder og datter kommer kort efter på besøg på vores efterskole. Besøget begynder som regel med en rundvisning af et par af vore søde elever, der stolte viser vores skole frem, hvorefter jeg som skolens forstander tager over.

Efter en halv time finder jeg ud af, at moderen, som de fleste forældre, ønsker, at hendes datter lærer noget, får nye kundskaber, der kan forberede hende til voksenlivet.

Moderen har en stærk tro på, at vi selvfølgelig på en efterskole kan lære hende meget mere på et år, end pigen har lært i de forløbne otte år i sin tidligere folkeskole. At jeg fortæller hende, at der også findes gode folkeskoler og gode lærere, og at mine egne tre børn har gået på en god folkeskole med nogle gode lærere, preller fuldstændig af på hende.

Herefter går jeg tæt på pigen og forsøger at finde ud af, hvor meget energi hun selv vil lægge i det at lære. Jeg fortæller hende, at vi foruden det praktisk/kreative har mange boglige timer, og at vi hver aften har lektielæsning.

Jeg fortæller hende, at vi kun vil have elever, der ønsker at lære, men at vi selvfølgelig også lægger stor vægt på fællesskabet. Jeg slutter som regel af med at fortælle, at vi hverken er et fritidshjem eller en ferielejr.

Meget ofte viser det sig, at eleven slet ikke ønsker at bruge energi på at lære, men kun går i skole for at være sammen med kammeraterne, altså for fællesskabets skyld. Hun havde faktisk slet ikke overvejet, at hun selv skulle bruge energi på at lære.

"Det er jo lærerens pligt at lære hende noget", indskyder moderen, "ellers er han ikke en god lærer." Jeg ser for mig den stakkels lærer, der med en tragt forsøger at fylde undervisning i eleverne.

Det værste er faktisk, at denne mor ikke er alene om at have den holdning til undervisning.

Pigen betragter skolen som en udvidet pasningsordning, hvor de dumme lærere da bare kan lade hende være i fred med alt det, som de forsøger at proppe i hovedet på hende.

Efterfølgende sender jeg mor og datter hjem for at overveje, om vores skole med de krav, som vi stiller om, at hun skal bruge kræfter på at tilegne sig lærdom, mon passer til pigen.

Nu kunne en klog læser måske spørge: "Forsøger I at skræmme kunderne væk fra skole?"

Svaret er helt bestemt "nej", men vi forsøger at gøre både eleven og hendes forældre klart, at vi kun ønsker elever på vores skole, der vil lære noget, og det gælder både på det boglige, det praktiske og det kreative område.

Vi er en skole med stor streg under skole - altså hverken et udvidet fritidshjem eller en arbejdsplads.

Til vores store lykke er resultatet, at vi har en flok dejlige elever, der gerne vil lære noget. Ikke en flok dydsmønstre. De har mange pubertetsnykker som alle andre i den alder. Hverdagen er fyldt med både op- og nedture, med sorger og glæder, med forelskelser og kærestesorg, alt det, der fylder i de unges liv - og vi har dem allesammen - både de, der har svært ved det, og de, der vil på gymnasiet efter efterskoleåret.

Vi vil stå på hovedet for at lære dem noget, så de kan blive dygtigere og klare sig, men vi gider ikke bruge vores energi på at passe en flok unger, der ikke vil lære noget -og det melder vi klart ud, før de ankommer til skolen.

DeR tales meget om den rummelige folkeskole, om differentieret undervisning, om team-samarbejde, om de manglende ressourcer, om lærere, der ikke er gode nok og skal på videreuddannelse. Om evaluering, om undersøgelser, der viser at danske skolebørn ikke lærer nok sammenlignet med andre landes børn, og meget mere.

Min påstand er, at der i den danske folkeskole sidder børn i hver klasse, der ikke gider lære noget, elever der blot er til stede, men samtidig tager så megen opmærksomhed fra både de øvrige elever og deres lærer, at man ville være bedre tjent med ikke at have dem i skolen.

Min påstand er også, at der i den danske folkeskole findes alt for mange lærere, der føler, at det er deres skyld, at de pågældende elever ikke lærer noget. Lærerne føler det som et fagligt nederlag, hvis ungerne ikke når det opsatte mål, og de får et gok i hovedet af både forældre og politikere over ungernes manglende kundskaber.

Hvor ville det være dejligt, om folkeskolen meldte klart ud og kun ville modtage elever, der er interesserede i at lære noget.

Og hvad så med de andre?

Ja, de er faktisk ikke folkeskolens opgave. Send dem hjem til forældrene og lad dem tage fat.

Det er jo forældrenes unger. Folkeskolens opgave er ikke at være en udvidet pasningsordning.

Tidligere kunne arbejdsmarkedet sagtens ordne de elever. Hvor var det dog dejligt, da det var almindeligt anerkendt, at man kunne komme ud af skolen efter syvende klasse.

Jeg selv slap ud af folkeskolen efter ottende klasse.Den bedste dag i mit liv var, da jeg slap ud af skolen. Jeg var, som flere andre i den alder, nået et punkt, hvor der ikke kom mere ind på lystavlen.

"Du kan jo altid komme tilbage, hvis du fortryder", sagde min klasselærer, da han hilste af med mig .

Det gjorde jeg så, ganske vist et andet sted 10 år senere, hvor jeg tog en realeksamen og senere en studentereksamen - og jeg har bestemt ikke fortrudt.

Ikke for at forklejne skolesystemet, men faktisk har jeg lært meget mere uden for skolen end i skolen. Så det er måske nok en overvejelse værd, om vi egentlig bruger vore ressourcer forkert ved at tvinge alle til at gå ni år i skole, som det efterhånden er blevet skik og brug i Danmark.

Vi er i dag i den heldige situation, at vi har indrettet et samfund med livslang læring. Det betyder faktisk, at ungerne, hvis de senere får lyst til at ville modtage undervisning, bare kan gå i gang.

Vi har i Danmark en god folkeskole med et godt og veluddannet lærerkorps. Undertiden har det bare en umulig opgave. Jeg undrer mig ofte over, at lærere ikke siger fra, når de ser, hvilken umulig opgave de bliver stillet overfor. .

"Vi er jo nødt til at have de elever", lyder det ofte.

Vel er I ej. Jeres job er at undervise, og hvor ville det være rart, om I ind imellem ville og turde fortælle forældrene, at jeres vigtigste arbejde ikke er at passe ungerne, men at lære dem noget.

Poul Petersen, Nørremarksvej 24, Tommerup, er forstander på Vestfyns Efterskole.

Lær noget eller gå hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce