bilbeskatning

af Kristian Jensen

Skatteminister (V)

Sidste år gennemførte regeringen sammen med Dansk Folkeparti en omlægning af bilbeskatningen. Formålet var bl.a. at få danskerne til at købe mere brændstoføkonomiske biler. Men hvordan er det så gået det seneste år?

Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik kører de nyregistrerede personbiler i dag 2,2 km længere på en liter brændstof. Det svarer til 14 pct. længere. Det skyldes bl.a. at de nye biler i gennemsnit er 64 kg lettere end for et år siden, samt at andelen af dieselbiler er steget fra 25 til 45 pct.

Helt overordnet sælges der som følge af omlægningen også færre varebiler, men tilsvarende flere personbiler. Der er således ikke sket nogen større ændring af det samlede antal nyregistrerede biler, mens sammensætningen af salget i dag er markant anderledes end for blot et år siden.

Den tidligere afgiftsstruktur var på nogle områder ude af trit med den teknologiske udvikling og de bilmodeller, der var tilgængelige på markedet.

Det gav sig bl.a. udslag i, at der var store besparelser at hente ved at købe meget tunge firhjulstrækkere, de såkaldte SUV'er, på gule plader. Omvendt kunne det stort set ikke betale sig at købe små varebiler.

Målsætningen med omlægningen var derfor at tilgodese de typiske familiebiler med god brændstoføkonomi og stramme afgifterne på de tunge gulpladebiler.

Det gav bilkøberne en større økonomisk tilskyndelse til at vælge en lettere bil, der kører længere på literen, og vil på sigt give en reduktion i udledningen af CO2 fra transportsektoren på ca. 175.000 tons eller to pct.

Regeringen har altid haft som målsætning at fremme og understøtte det frie valg. Borgerne skal naturligvis også være frie til at vælge den bil, de har brug for og gerne vil have.

Når det er sagt, hersker der dog ingen tvivl om, at nogle valg er mere hensigtsmæssige end andre i samfunds- og miljømæssig forstand. Det skal afgiftssystemet selvfølgelig tage hensyn til.

Tallene fra Danmarks Statistik er således ikke bare glædelige i sig selv: de nye biler forurener kort sagt mindre end tidligere.

De viser også, at man ved at anvende skatte- og afgiftsinstrumentet med omtanke kan skabe nogle rammer omkring det frie forbrugsvalg, som enkelt, effektivt og ikke mindst uden at hæve det samlede afgiftsniveau kan medføre gavnlige adfærdsændringer.

Når regeringens skattekommission til næste år kommer med sine anbefalinger, bliver det forhåbentlig også til gavn for arbejdsudbuddet og velfærden for hele samfundet.