DET IRSKE NEJ

af erik boel

landsformand for Europabevægelsen, Bremerholm 6, København K

Dårligt var resultatet af den irske folkeafstemning indløbet, før ikke blot nej-sigerne, men også f.eks. den britiske regering dømte Lissabontraktaten død. Jeg kom til at tænke på Mark Twains berømte sentens om, at "rygterne om min død er stærkt overdrevne".

Naturligvis er Lissabon-traktaten ikke død. EU-landene er enige om at fortsætte ratifikationen. Imens får irerne et år til at finde ud af, hvad de vil - dvs. hvad de vil have forbehold overfor eller præciseret i forhold til områder, hvor de er særligt følsomme. Det kunne være abort eller neutralitet, som - aldeles usagligt - blev gjort til hovedtemaer under valgkampen. Irerne ønsker ikke at spænde ben for den fortsatte udvikling af samarbejdet. Der er grund til at rose irernes konstruktive linje - i modsætning til de danske nej-sigere, der for længst har erklæret traktaten for død.

Når traktaten ikke bliver begravet, skyldes det, at Lissabontraktaten er en nødvendig traktat, der vil bane vejen for et mere handlekraftigt EU. Det er vigtigt i lyset af, at medlemskredsen er øget fra blot 6 til nu 27. Samtidig vil traktaten medføre en demokratisering af samarbejdet med en styrkelse af EuropaParlamentets og de nationale parlamenters rolle. Behovet for effektivisering og demokratisering forsvinder ikke, blot fordi der bliver stemt nej i Irland.

Glem heller ikke, at der nu er 18 demokratisk valgte regeringer, der har sagt ja til traktaten, herunder den danske. Disse landes befolkninger har også krav på at blive hørt. Nej-sigerne taler meget om demokrati. Men hvor demokratisk er det lige, at 100.000 irere - det var hele forskellen mellem antallet af ja- og nej-stemmer i Irland - skal aflive en EU-traktat på vegne af en halv milliard europæere?

Ser vi samlet på resultatet af folkeafstemningerne om forfatningstraktaten og Lissabontraktaten, er der faktisk flere, der har stemt ja end nej. Det skyldes det store antal ja-stemmer i Luxembourg og Spanien i sin tid. Det glemmer nej-sidens korsriddere, når de pompøst og med patos i stemmen taler om, at nu har vi hørt folkets røst i Irland.

Et slag er tabt. Men kampen for et beslutningsdygtigt og demokratisk europæisk samarbejde går videre. Længe leve Lissabontraktaten.