Jørgen Gundesen skriver om, hvad der står i lægeløftet, og hvad tankerne bag ved har været.

Selve teksten fra 1815, der i uddrag lyder: "…. at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn; at jeg vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som den rige uden persons anseelse;…" er nem at gå til, tankerne bagved er det straks sværere at forholde sig til.

I den ideelle verden skal læger naturligvis kun tage hensyn til "sygdommens karakter og alvor", men vi lever ikke i en ideel verden, og har aldrig gjort det. Det er lægens pligt at prioritere, dvs. på baggrund af hele patientens situation afgøre hvor, hvornår og hvordan patienten skal behandles. Dertil kommer, at lægen også har aflagt løfte om at "….anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn".

Vi skal altså både tænke på den enkelte patient og det fælles bedste. Den tid er for længst forbi, hvor læger levede i en osteklokke og kunne skalte og valte med samfundets ressourcer.

Jeg må endelig anholde bemærkningen om, at "alle har krav om at blive behandlet ens af ham". Det er ikke rigtigt. Alle har krav på at blive behandlet lige godt, hvilket er noget helt andet.
  • fyens.dk