Læge om aktiv dødshjælp: Man skal kunne bestemme sin egen død


Læge om aktiv dødshjælp: Man skal kunne bestemme sin egen død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Bent Rubin, dr.med., Au Château, Le Campas, Mongausy, Frankrig
Billede
Debat. 

Det er noget svært at begribe, at den danske stat ikke kan indse, at tiden har ændret sig; lægevidenskaben har gjort så store fremskridt, at man med klar ret kan spørge sig selv, om et individ ikke har ret til at bestemme, hvornår man vil forlade denne verden, skriver læge Bent Rubin.

En af mine danske venner er ved at blive dømt for eutanasi eller assisteret dødshjælp. Dette brev er min reaktion på en situation, som minder meget om middelalderens hykleriske meninger og beslutninger.

Det er ganske klart, at eutanasi er et meget følsomt emne, men her drejer det sig om den danske stats ældgamle regler og love i en situation, som har udviklet sig utroligt meget i de sidste 70 år med lægevidenskabens og biologiens mange fremskridt.

Som unge studerende lærte vi om, hvorledes det menneskelige æg med halv kromosommængde bliver komplementeret af spermatozoens anden kromosommasse. Vi lærte, at én gang ægget var befrugtet, var en ny organisme, et nyt liv, et nyt individ skabt.

Med andre ord: Straks fra befrugtningen er det nye individ forudbestemt; at foretage en abort er således at dræbe et nyt individ.

Siden midten af 1970'erne er det blevet en almen kendsgerning, at det ikke gør noget, at man dræber et udviklende individ. Hovedårsagen til denne utrolige meningsændring var, at næsten alle mennesker mente, at en kvinde skulle have ret til at bestemme sin egen og sit fosters fremtid, dvs. om der var en fremtid for det nye individ eller ikke.

Således ændrer folks meninger sig med tiden, og hvad der var forbudt før, er nu tilladt.

Derfor er det noget svært at begribe, at den danske stat ikke kan indse, at tiden har ændret sig; lægevidenskaben har gjort så store fremskridt, at man med klar ret kan spørge sig selv, om et individ ikke har ret til at bestemme, hvornår man vil forlade denne verden?

I Danmark er stat og religion helt adskilt, men i andre lande som Frankrig spiller religionen en meget stor rolle i debatten om assisteret dødshjælp: "Man har ikke ret til at ændre, hvad Gud har skabt"!

Men med assisteret dødshjælp ændrer man ikke ved Guds værk; man beslutter, at livet ikke er værd at leve mere. Et meget stort spørgsmål er, om et individ har ret til at bestemme, om man vil dø eller ikke.

Et individ kan have psykologiske problemer, medicinske problemer, uhelbredelige sygdomme og angstproblemer - og dermed være ude af stand til at se fremtiden i øjnene. Hvis et individ ikke har ret til "at lade sig dø", hvem kan så bestemme, om dette individ opfylder en række kriterier, som kan tillade assisteret dødshjælp?

Ret naturligt vil det synes rimeligt, at mennesker med en meget stor viden om menneskers liv og livsmekanismer burde tages med på råd. Der er få mennesker, som har mere viden om menneskers liv end læger.

Det er derfor klart, at disse specialister bør have en afgørende mening i den vanskelige beslutning om at initiere assisteret dødshjælp.

Desværre er der en stor mængde mennesker, som er bange for at give læger en sådan magt over liv og død. Men det er ikke læge,n som bestemmer om "hr. Poulsen" skal have assisteret dødshjælp; det er "hr. Poulsen" selv, som anmoder om at dø på grund af smerter, på grund af manglende fremtidsperspektiver, på grund af vægten af at bære livets byrder.

Protester kan allerede høres vælte ind i enorme mængder: "Hvis man tillader eutanasi, så åbner man for muligheder for at kunne skaffe sig af med "besværlige" familiemedlemmer, man åbner muligheden for en tidligere arv eller simpelthen eliminere mennesker, som man ikke ved, hvad man skal gøre af".

Man siger ofte, at den, som lugter en prut først, er pruttens far - med andre ord mennesker, som bruger ovenstående argumenter, kunne måske selv tænke sig at bruge eutanasi i ikke-særlig-fine-situationer?

DAGENS LEDER

Aktiv dødshjælp: Odenseanerne har blandede meninger om Svend Lings
1

Lægen Svend Lings er tiltalt for at have skaffet receptpligtig medicin til en mand, der...

Men hvis man ønsker at tage disse argumenter alvorligt - og hvorfor ikke - så ville det være ganske let at omgå disse uønskede situationer:

1) Patienten, som ønsker assisteret dødshjælp, skal selvstændigt ansøge skriftligt om tilladelse;

2) Patienten bør undersøges af en eller flere læger for at sikre sig, at hans sygdom er uhelbredelig;

3) Måske bør man have underskriften fra en eller flere mennesker med en nær og klar tilknytning til patienten (børn, forældre, ægtefælde, nære venner osv.).

Grunden til, at jeg skriver "måske" i indledningen af punkt tre, er adskillige sager fra den franske lægeverden: I mange sager har vi set enorme kampe mellem f.eks. ægtefællen, som er for assisteret dødshjælp, og forældre, som er imod assisteret dødshjælp.

Den lægelige mening er klar for eutanasi, men det virkelige spørgsmål er, hvem der har mest at skulle sige om skæbnen af et individ: ægtefælle, forældre, børn, nære venner ...?

Efter min bedste mening, begrundet i min viden med mere end 55 år i lægeverdenen, burde man helt klart tillade eutanasi. Men det er lige så klart, at man må fastsætte en række regler, som kan afgøre de ovenfor stående konflikt-problematikker.

Hvis det var muligt, kunne man foreslå, at alle mennesker på et vist tidspunkt i deres liv (efter 30 år) underskriver et dokument, som klart formulerer, om det givne individ ønsker assisteret dødshjælp, hvis det er nødvendigt og anbefalet af en eller flere læger.

Forslaget er ikke så utopisk som det lyder: I Frankrig skal man underskrive et dokument, som klart bekræfter, at man ikke ønsker, at ens døde legeme bruges som organmagasin for transplantationer. Hvis man ikke har underskrevet det, så har lægeverden tilladelse at bruge værdifulde organer til at helbrede andre mennesker, ofte fra trafikofre.

I indledningen brugte jeg ordet "hykleri". Presset af den katolske kirkes magt i Frankrig har det hidtil været umuligt at lave en eutanasi-lov som f.eks. i Belgien eller Schweiz.

Da de franske læger hverken er klogere, smartere eller mere elegante end læger i andre lande, har de influeret de franske politikere til en lovgivning, som er en slags mellemordning: Eutanasi er strengt forbudt, som i Danmark; men i uhelbredelige situationer er det "muligt" at øge dosen af euthanasisk medicin, så patienten "sover stille ind"!

Længe leve hykleriet; man vil ikke tilstå, at man udfører eutanasi (man kunne risikere at få den katolske kirke på nakken), men man kan gøre det "stille og roligt"..

Efter min bedste mening er der absolut ingen grund til at dømme Frits Schjøtt for at have medvirket til assisteret dødshjælp. Et velafbalanceret menneske med mere end 80 år på bagen, afholdt af langt de fleste venner og kollegaer, har lyttet til sit hjerte og sin opfattelse af en læges pligter, mere end til sit lands lovgivning.

Et hovedargument imod eutanasi er et berigelses-motiv. Dr. Frits Schjøtt har på ingen måde beriget sig selv; han har beriget enden på livet hos patienter, som ikke kunne mere.

Læge om aktiv dødshjælp: Man skal kunne bestemme sin egen død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce