Lad være med at tænke på en elefant!


Lad være med at tænke på en elefant!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Henrik Meng, direktør i Meng og Company
Billede
Debat. 

Negativ: Hov, nu tænker du på en elefant, ikke sandt? Vi har nemlig rigtig svært ved at gøre det, vi bliver bedt om ikke at gøre. Tænk bare på den bænk, du passerer i parken, som bærer skiltet "Nymalet - må ikke røres". Eller græsplænen med skiltet "Græsset må ikke betrædes", hvor du får lyst til hoppe en tur i græsset.

Jeg kom i tanker om det i går, da jeg lyttede til en aktieanalytiker i radioen, han sagde: "Nu skal man jo ikke gå panik over de udsving, der er i disse dage". Gisp, tænkte jeg, hvad så med min pensionsopsparing? Jeg panikkede, lidt.

Ifølge forskerne gør mennesker hyppigt gør brug af negationer, altså nægtelse. Og vi har tit også en negativ indre dialog kørende. Negationer optræder for eksempel når det gælder aftensmad. "Ja, jeg har i hvert fald ikke lyst til fisk". "Fint, men hvad har du så lyst til?". "Heller ikke frikadeller". Godt så. Eller når én siger til en anden: "Nu må du ikke blive sur, når jeg fortæller dig det her". Den første tanke man får, når man hører det, er selvfølgelig "Hvad mon han kunne finde på at sige, som jeg kunne blive sur over?". Og så bliver man nærmest sur per automatik.

I forhold til børn sker det tit, at man hører forældre sige: "Lad være med at lege med maden! Nu skal du ikke sove for længe! Hold op med at larme! Få de beskidte fødder ned fra sædet! Hold op med at slås!". De er alle negationer, der minder os om hvad vi kunne gøre i stedet for at minde os om, hvad vi skal gøre, nemlig spise pænt, komme afsted til tiden, være rar at skrue ned for musikken, holde fødderne på gulvet, være søde ved hinanden. Altså aktive påbud, som med stor sandsynlighed ville have langt større effekt. Problemet er at de fleste af os ikke forstår ikke negationer: Vi hører ikke "ikke", og går i stedet direkte den vej, vi ikke skal gå.

"Nu må du ikke misforstå det, jeg siger," hører man nogen sige, mens man er i fuld gang med at lede efter det gedulgte i den sætning. Det samme gælder den indre dialog, de fleste af os har kørende en stor del af tiden. Hvordan taler du egentlig til dig selv? Om noget, du skal lade være med eller ikke vil tænke på eller sige? Eller hvad med den snak vi har med os selv, når vi møder nye mennesker og for eksempel vurderer dem, der står foran i køen i kassen? Er de tanker positive eller negative? Nogle gange kan de være så intense, at de bliver selvforstærkende. Ganske som i historien om manden med hammeren.

En mand skulle hænge et billede op, men kunne ikke finde sin hammer. Mens han ledte efter den, kom han i tanker om, at naboen jo havde lånt den, uden at returnere den. På vej ind til naboen blev han mindet om, at det var længe siden, han havde set naboen og vist ikke hilste på ham sidst de så hinanden på gaden. Det faldt også manden ind, at naboen måske var sur og at han i øvrigt da var en træls karl, når han ikke selv kom retur med den lånte hammer. I det hele taget måtte naboen være overbevist om, at det var hans egen hammer, når han nu ikke havde returneret den. Og han ville sikkert blive gal over at være anklaget for ikke at returnere den. Så da manden, som havde lånt sin hammer til naboen, så kom til naboens dør for at hente hammeren, var han rasende. Og da naboen åbnede døren med et smil, var beskeden fra den rasende mand: "...og så kan du i øvrigt også bare beholde den åndssvage hammer!"

Negationer er spild af tid. Fortæl i stedet dem, du taler med hvad du gerne vil, og hvad du synes, de skal gøre i stedet for det modsatte. Og tal pænt og positivt til og med dig selv om dig selv og andre undervejs.

Lad være med at tænke på en elefant!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce