Lad os være kopernikanske sammen - hvordan vender verden så når vi ser den fra en lidt anden vinkel?


Lad os være kopernikanske sammen - hvordan vender verden så når vi ser den fra en lidt anden vinkel?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Forstander Løgumkloster Refugium Helle Skaarup
Billede
Debat. 

Netop hjemvendt fra Australien, hvor jeg havde Tor Nørretranders bog "Se frem" med til de vågne nætter, når jetlaget indfandt sig. Heri fortæller han om Kopernikus og jeg sidder nu her og tænker på vores evne til at være kopernikanske. Det at kunne vende alt på hovedet eller sagt på en anden måde at kunne favne og indleve sig i et fuldstændigt andet synspunkt, end det man plejer at betragte som sandheden. Her tænker jeg på den politiske debat, mediekulturen og i de mellem menneskelige relationer. Hvordan håndterer vi og er med, når vores synspunkter står i hvert sit ringhjørne? Er vi i stand til at se perspektivet fra hinandens synspunkt eller holder vi krampagtig fast i vore eget synspunkt - og måske udstiller den anden som fuldstændig idiot, racist, snæversynet, egoistisk, forstokket eller hvad vi nu har af betegnelser?

Ja, nogle gange er det nødvendigt at kæmpe indædt for sit eget synspunkt, hvis modparten intet tegn viser på at ville mødes og være interesseret i en fælles løsning. Så det er klart at spillereglerne for samværet er afgørende, da man ellers har tabt slaget på forhånd. Men i en situation hvor vi indstiller os på at være kopernikanske, hvor vi stiller os nysgerrig i det åbne felt af muligheder, så opdager vi ofte at noget nyt kan ske. At man kan bliver opfyldt af en indre opløftethed, hvor man kommer et helt tredje sted hen, som ingen af partnerne havde set før mødet.

Nikolaus Kopernikus (1473-1543) offentliggjorde teorien om, at Jorden slet ikke var verdens ubevægelige centrum på sit dødsleje i 1543. Han foreslog, at Solen var universets midte og jorden med de øvrige planeter var i kredsløb omkring solen. Jorden bevægede sig og var i rotation om sig selv. Kopernikus måtte være blevet tosset, mente man. I dag ved vi, at Solen hellere ikke er universet midte, men at også Solen bevæger sig, men det lader vi ligge. Lad os vende tilbage til, hvordan det ville være, at skulle ændre sin overbevisning om, at det man troede var fladt og stabilt pludselig skulle til at være rundt og bevægeligt. Det forstås, at man tænkte, manden må have en skrue løs. Min erfaring er, at der ofte ligger en rigdom gemt i en kopernikansk tankegang - og jeg vil her gerne slå et slag for at vi opnår en højere fælles bevidsthed herom. Uanset hvilket emne vi diskuterer og hvilket problem vi står med. Om det er parholdet, hvor jeg tænker, at den kopernikanske tankegang vil give et langt rigere parforhold, hvis vi formåede at sætte os i den andens sted - tænke, føle og mærke - hvordan den anden har det. Det samme i diskussion om flygtning/indvandring.

I Australien er den multikulturelle følelse meget nærværende. Sydney er en smeltedigel af mennesker med europæisk, kinesisk og asiatisk afstamning. Men tænker vi os blot 200 år tilbage, var landets indbygger aboriginer. Et naturfolk, som menes at være kommet til Australien for 60.000 år siden. I dag udgør aboriginere ca. 4% af landets samlede indbyggerantal på 24 mio. Aborigerne har været under voldsomt pres efter at englænderen kom til Australien i slutningen af 1700'tallet og i de følgende århundrede kom store befolkningsgrupper fra bl.a. Italien/Grækenland, Asien og Kina til landet. Godt 20% er i dag født udenfor Australien.

Forestiller jeg mig, at danskerne med vores sprog, tro på ligestilling mellem kønnene, ytringsfrihed, fri adgang til uddannelse og sundhedssystem, et velfærdssystem, hvor der er hjælp til de svageste i fællesskabet båret af det store flertal og andre danske værdier om årtier kun vil være gældende for en lille udsøgt gruppe, der findes i et reservat i et hjørne af Danmark - ja, så giver det god mening at kæmpe for at de værdier, skal gælde for hele Danmark uanset om man er i et hjørne af Jylland eller i et nordøstlige hjørne af hovedstaden. På den anden side er Danmark bygget på, at vi har været og fortsat er en handelsnation - så vores succes og velstand er forbundet med andre dele af verden - og netop her kunne vi måske få en handelsfordel ved at der bor mennesker i Danmark, som kender andre lande og deres kultur godt. Og tænk hvilken berigelse det er, at der findes krydderier fra andre verdensdele, at vi kan spise sushi, pizzaer, kebab og forårsruller, for blot at nævne nogle. De borgere fra andre lande, der gerne vil være en del af det danske samfund, kunne måske blive netop den konkurrencefordel, vi havde brug for, og berige vores del af verden med det de elsker.

En anden væsentlig del af vores kulturarv er "Vær mod andre, som du ønsker de skal være mod dig" eller i en kristen kontekst formuleret i buddet "Elsk din næste som dig selv". Tor Nørretranders slutter sin bog med "Handel som du mener vi alle burde handle", der tager afsæt i Emmanuel Kant's pointe, at vi skal tænke selv med et perspektiv, der ikke alene omfatter en selv, men hele menneskeheden. Hvordan kan vi omsætte dette bud til praktik i bl.a. politik, i parforhold og i mellemmenneskelig relationer? Min opfordring er, at lad os i langt højere grad blive kopernikanske - at turde vende tingene på hovedet, at se verden fra hinandens synspunkt, at ville se den største frygt i øjnene og den største succes, for det er måske i det mellemrum, at de gode løsninger findes på den situation, vi står i.

Lad os være kopernikanske sammen - hvordan vender verden så når vi ser den fra en lidt anden vinkel?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce