ef-domstolen

Det har vakt opsigt, at EF-Domstolen har underkendt den udlændingepolitik, som et flertal i Folketinget har vedtaget. Det skal EF-Domstolen slet ikke blande sig i, lyder det samstemmende fra Venstres Søren Pind til Socialdemokraternes Helle Thorning.

Men ærligt talt burde det ikke komme som nogen overraskelse. Dels fordi de samme politikere selv har været med til at give EF-Domstolen ret til at dømme til fordel for det grænseløse indre marked (inklusiv for arbejdskraft) og til fordel for "en stadig tættere union". Og dels fordi det ikke er første gang, at EF-Domstolen dømmer stik imod den vedtagne danske politik.

I december sidste år traf EF-Domstolen afgørelse i den såkaldte "Vaxholm-sag". Den handlede om svenske fagforeningers ret til at konflikte for at tvinge et lettisk firma til at betale deres udstationerede arbejdere det samme, som svenske arbejdere ville have fået. Altså en sag om at imødegå social dumpning.

Den danske regering afgav et indlæg til domstolen. Heri hed det bl.a.: "Konfliktretten er historisk forankret og er et central led i den danske arbejdsmarkedsmodel". Og videre: "Det er grundlæggende regeringens opfattelse, at Fællesskabet hverken direkte eller indirekte har kompetence til at regulere fagforeningers ret til at konflikte for at opnå overenskomst med en arbejdsgiver".

Men det blæste EF-Domstolen på. Med henvisning til den fri bevægelighed blev såvel den danske som den svenske regerings forsvar for konfliktretten fejet af bordet, og de svenske fagforeningers konflikt blev dømt ulovlig.

Virkeligheden er altså, at den danske befolknings selvbestemmelsesret på en lang række områder er overgivet til EU og til den EF-Domstol, som overvåger, at EU's regler og målsætninger overholdes.

Det har de EU-begejstrede politikere forsøgt at skjule.

Men nu er låget røget af tønden. Skal vi så ikke benytte lejligheden til en grundlæggende diskussion og beslutning, om det virkelig er den vej, vi ønsker at fortsætte ad?
  • fyens.dk