La Belle Epoque. Titanic og den skønne tids teknologi


La Belle Epoque. Titanic og den skønne tids teknologi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Professor, Institut for Matematik og Videnskabsstudier, Aarhus Universitet Kristian Hvidtfeldt Nielsen
fotograf: Lars Kruse / AU Kommunikation
Debat. 

Mange husker scenen fra James Camerons Titanic-film, hvor Leonardo di Caprio holder Kate Winslet som en anden galionsfigur ud over rælingen på skibets stævn. "Jeg flyver", udbryder hun, inden de tos læber mødes i et lidenskabeligt kys. Filmens budskab er selvfølgelig, at det er forelskelsen, hun flyver på. I samme scene ser man dog også det imponerende passagerskib - verdens største på tidspunktet for jomfrurejsen, som nærmest flyver henover oceanet. Det er ikke svært også at se hendes udbrud som et udtryk for tidens teknologiforelskelse.

La Belle Époque, "den skønne tid" fra slutningen af 1800-tallet og frem til Første Verdenskrigs udbrud, er bedst kendt for sit blomstrende kultur- og forlystelsesliv. Det var en udsvævelsens og forelskelsens tid. Men La Belle Époque var også en videnskabelig og teknisk tid. Særligt naturvidenskaberne gjorde store fremskridt med ny viden om sygdomme, arvelighed, elektricitet, radioaktivitet og grundstoffer.

På teknikkens område var det især den storslåede arkitektur og de store anlægsbyggerier, der gjorde indtryk. Flyvemaskiner, elektrisk lys, tele og oceanliners som Titanic er fra samme periode, som i høj grad var præget af teknologioptimisme. Titanic var berømt for luksus og ekstravagance. Indretningsarkitekterne havde ladet sig inspirere af Londons nye Ritz Hotel, som var bygget i stil med det mondæne boligkvarter på Rue Rivoli i Paris. Alt var overdådigt, og selvfølgelig særligt på første klasse, hvor passagererne havde oplevelsen af at befinde sig på et fornemt hotel og ikke til søs. Selv på tredjeklasse havde man dog adgang til egne spise-, ryge- og opholdsrum og kunne også komme op på åbent dæk - noget som dengang ikke var en selvfølge på passagerskibes laveste klasser.

Teknologisk set var Titanic også et udstyrsstykke. Det var verdens største dampskib med tre dampmaskiner, der tilsammen leverede 46.000 hk. Kommunikation foregik med trådløs telegrafi, udviklet af blandt andre italieneren Guglielmo Marconi i 1890'erne. Titanic var delt i 16 afsnit adskilt af vandtætte skodder. Efter, at Titanic havde ramt et stort isbjerg (omkring ti gange større end skibet selv) kort før midnat d. 14. april 1912, blev de seks forreste af disse afsnit fyldt med vand. Konstruktionen kunne kun holde til, at fire rum blev oversvømmet, og skodderne var ikke høje nok til at holde vandet væk. Det stod derfor hurtigt klart for søfolkene ombord på Titanic, at skibet ville gå ned.

Efterfølgende undersøgelser af vraget har afsløret, at nogle af de nitter, der var blevet brugt til skibets skrog, var af ringe kvalitet i forhold til datidens standarder. Referater fra virksomheden Harland & Wolff, som byggede Titanic, viste, at der var stærkt pres for at blive færdig med skibet til tiden, og at der af denne grunde blev brugt tvivlsomme underleverandører. Nitteproblemet har sikkert medvirket til, at skibet tog vand ind efter sammenstødet med isbjerget. Der kom ikke et egentligt hul i skroget, men pladerne løsnede sig i sammenføjningerne. Olympia var under alle omstændigheder ikke på samme måde følsomt over for sammenstød.

I dag er der stadig diskussion om, hvorvidt Titanic blev fremstillet som et skib, der ikke kunne synke. Af filmen fremgår det, at de fleste dengang troede på, at Titanic var synkefrit. Mange af de overlevende sagde efterfølgende, at det også var den opfattelse, de havde haft, da de gik om bord. Selv direktøren for rederiet White Star Line udtalte, Titanic var synkefrit, da han først hørte om ulykken. På det tidspunkt lå Titanic allerede på havets bund. Harland & Wolff fra Belfast insisterer stadig på, at firmaet aldrig hævdede, at Titanic var 100 % synkefrit.

Titanic står i dag som et symbol for teknologisk overmod og risiko. La Belle Époque var tiden, hvor det for alvor gik op for mange mennesker, at vores verden i stadigt stigende grad er præget af naturvidenskabelige opdagelser og teknologisk fremskridt. Langt de fleste nærede en stor optimisme på fremskridtets vegne. Der var ingen grænser for, hvad videnskab og teknologi kunne gøre.

Titanic-ulykken og en lang række andre ulykker, hvor teknologien indtog en central rolle, gav dog også anledning til en vis bekymring. La Belle Époque-perioden blev afbrudt af Første Verdenskrig, som i voldsomhed og modbydelighed overgik alle tidligere krige, ikke mindst takket være ny teknologi som maskingevær og giftgas. Selv i dag er vores teknologiopfattelse præget af udviklingen på dette tidspunkt i historien. Tidligere i 1800-tallet betød ordet teknologi egentlig blot systematisk viden om, hvordan håndværk, ingeniørkunst og industriel produktion foregår og har udviklet sig.

Omkring århundredeskiftet opstod en bredere teknologiforståelse. Her begyndte nogle at se teknologi som en selvstændig, omstyrtende kraft, der giver helt nye betingelser for politik og kultur. Teknologi som skaber nye samfundsformer, men dermed også udløser en trussel mod det eksisterende og velkendte, en fare. Som den danske digter Emil Bønnelycke skrev i digtet "Asfaltens Sange" fra 1918: "Jeg elsker dig, du gaadefulde Tid, du Seklernes Sekel, der er rig på aldrig før anede Omskiftelser, rig på Kaos, på Forvirringens Skønhed, Hastighedens Pragt, rig på halsløse Fremskridt, rig på Rædsel [...] Jeg elsker Skibene, Damperne. Oceanflyveren med de fire skorstene, den pompøse Bov og den indre skinnende Luksus. Radiotelegrafisterne, Navigatørerne. [...] Jeg elsker dig, Mørkets Tid, Opstandelsestid. Epokernes store Selvmodsigelsestid..."

I dag er det ikke længere "oceanflyveren", der indvarsler nye og potentielt farlige forandringer, men derimod internettet, smartphones og sociale medier. Og vi har fået et nyt fremmedord for det, disruption. Ordet er nyt, men budskabet er det samme, som det var i La Belle Époque: Ny teknologi har potentialet til at ændre vores liv, og det er ikke på forhånd til at sige hvilke fordele, men også risici og farer, den fører med sig.

La Belle Époque er temaet for Århundredets Festival, som finder sted i og omkring Aarhus i dagene 3.-11. marts 2018.

La Belle Epoque. Titanic og den skønne tids teknologi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce