Kulturliv. Der skal tænkes stort - og betales ordentlig løn


Kulturliv. Der skal tænkes stort - og betales ordentlig løn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Freelance musiker og musikiværksætter Malena Rønnow, Odense - jra@fyens.dk
Billede
Debat. 

I forlængelse af Thomas Storms indlæg i avisen 7. maj, og de mange skriverier om det stedlige symfoniorkesters Wagner-ring i øvrigt, har jeg lyst til at reflektere over et lidt overset aspekt i debatten, nemlig lønningerne og arbejdsforholdene for nogle af de medvirkende på scenen.

Når publikum sætter sig til rette i Odeons sæder til "Ragnarok", bliver korsangen i operaen nemlig leveret af henholdsvis et russisk herrekor og nogle af mine gode kvindelige kolleger. Hvad publikum nok ikke ved er, at i hvert fald de professionelle danske korsangere arbejder for en løn, der er et godt stykke under den overenskomstmæssige på området.

Det er ikke særlig sexet kulturdebat at skrive om musikeroverenskomster, men bær lige over med mig: Musikerne i symfoniorkestrets løn og arbejdsvilkår bestemmes ud fra en overenskomst, som orkestret har med Dansk Musiker Forbund - ganske som på en skole, et kontor eller en byggeplads.

Sangere arbejder i højere grad end orkestermusikere som freelancere, så de vil i Danmark typisk være medlemmer af Dansk Skuespillerforbund, Dansk Solistforbund eller Dansk Korforbund. Enkelte, som jeg selv, er også medlem af musikerforbundet. Den temmelig varierede miks af tilhørsforhold åbner en kattelem for, at orkestret kan lønne koret efter forgodtbefindende - orkestret har nemlig ingen overenskomst med kor-, solist- eller skuespiller-forbundet.

Udover det åbenlyse spørgsmål om rimeligheden af at have medlemmer af samme fagforbund til at arbejde på samme produktion, men til forskellig timeløn, er det interessant, hvordan det russiske herrekor, der er hyret til "Ragnarok", er lønnet. Efter de gældende tekster hos Dansk Korforbund? Får de i så fald f.eks. diæter under deres ophold i Danmark, som må være af en vis varighed, opsætnings- og produktions-perioden taget i betragtning?

Hvis de gør, er det kuriøst, at de i så fald må være bedre timelønnet end deres kvindelige danske kolleger, og så må man spørge, om ikke opgaven kunne have være løst lige så godt og billigere, hvis man havde indkaldt nogle af alle de udmærkede og scenevante korherrer, der i forvejen vandrer rundt her til lands. Hvis ikke, må man spørge, om det er i orden, at man vælger at indkalde udenlandsk arbejdskraft, der underbyder den, ligeså kvalificerede, danske. Oven i købet for (delvist) kommunale penge. Når man har en forstærket formodning om, at der er ugler i mosen på korområdet, fristes man til at spørge, om det er det eneste område, hvor pertentligheden halter. Det tror jeg, med mit bedste kendskab til branchen, desværre ikke.

Gør man som freelancemusiker ophævelser over løn eller vilkår i branchen, bliver man ofte mødt med to argumenter: for det første, at det ikke er kampafgørende, hvorvidt man er professionel, og for det andet, at man jo selv siger ja. Lad mig imødegå dem med det samme: Uden at ville beklikke det udmærkede semiprofessionelle Filharmonisk Kor, der normalt lægger stemmer til symfoniorkestrets symfoniske koncerter, så må vi være enige om, at professionelt uddannede sangere hæver niveauet i en given produktion, både scenisk og musikalt.

Det gør som regel også en forskel, hvorvidt det er Onkel Bertil der skifter tandhjul på ens cykel, eller om man lader en cykelsmed gøre det. Derudover er det mærkeligt, at man så gang på gang ringer til nogen, som man ved er professionelt uddannet, men forventer, at de kan lønnes som amatører. Ville man ringe til mureren eller advokaten og forvente samme resultat? Næppe.

Og så til argumentet om, at vi jo selv siger ja. Ja, det gør vi. Og at vi som sangerstand gør det, vidner om kulturlivets triste tilstand rent generelt. Og det gør vi så heller ikke altid: undertegnede har udkæmpet adskillige diskrete sværdslag med al landsens arrangører, og endte bl.a. med at takke nej til "Ragnarok"-jobbet, fordi der dukkede et freelancejob op, der var ordentligt lønnet.

Skal Odense Symfoniorkester formenes adgang til at sætte et stort projekt i søen, som sætter byen på landkortet og lokker betalende gæster til byens caféer og restauranter? Nej, selvfølgelig ikke. Der skal være plads til at satse og tænke stort. Det har kulturlivet brug for. Men som Thomas Storm nævner i sit indlæg, er der, udover fondsstøtte, også kommunale penge på spil i bl.a. "Ragnarok".

Og det er absolut indenfor det mulige at lønne f.eks. et kor ordentligt, og det burde være en selvfølge, når det er så prestigiøst et projekt. Det burde også være muligt at tænke frugtbare samarbejder med lokale aktører ind i opsætningen.

Hvis det står i Odense Kommunes magt at bestemme sig for, at "Odense skal bygges på ordentlige vilkår", kunne kommunen passende udbrede det til kulturområdet også. Kulturen er det immaterielle kit, der holder os sammen, og det er ligeså vigtigt og værdifuldt for byens identitet som mursten og skinner.

Kulturliv. Der skal tænkes stort - og betales ordentlig løn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce