Kronik: Digteren i Tryggelev - Arnes udkigspost ud mod verden og ind i ham selv


Kronik: Digteren i Tryggelev - Arnes udkigspost ud mod verden og ind i ham selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Dr. med. Jørgen Lange Thomsen
Claus Lillevang
Debat. 

I Tryggelev bor digteren Arne Herløv Petersen. Mange i min årgang vil huske ham som den person, der i 1981 uretmæssigt blev beskyldt for spionage for Sovjetunionen, da vi havde brug for at sætte ansigter på fjenden i den kolde krig.

Han har nu i flere end 40 år boet på Sydlangeland i den lille by Tryggelev. Engang gik der en jernbane fra syd til nord på Langeland, og den havde station i Tryggelev. Stationsbygningen findes endnu. I den bor digteren Arne. Huset ligger lidt afsides, i udkanten af byen. Det er ikke så stort, bygget af røde mursten på et fundament af kampesten. På forsiden er der en inskription i smedejern, 1910 med store tal.

Huset har altså for længst rundet 100 år. På forsiden ses yderligere DSB´s gamle logo - det med vingerne - i hvide mursten. Taget er med røde tegl og lidt mansard-agtigt. Som tiden går, bliver selv DSB poetisk.

Jeg købte i 2010 et hus i Tryggelev nærmest diametralt modsat Arnes, og vi løb snart på hinanden. Jeg kendte og genkendte ham, havde læst et par ting af ham, men besluttede mig nu til at se nærmere på hans værker. Han har skrevet kolossalt mange bøger.

Langt over hundrede og har ligeledes oversat bøger og digte. Emnerne spænder vidt. Arne har en stor glæde ved naturen og ser det store i det små. Udgangspunktet er hans have, og der kommer store naturoplevelser ud af småkravlet og blomsterne.

Insekter og andre dyr er udgangspunkt for filosofiske refleksioner om det store i det små, om livets mening, om universets størrelse, om jordens undergang. Flere af hans bøger er skræmmende fremtidsdystopier. Alt i alt er Arne kulturpessimist, men på samme tid skriver han smukt om livet som gave og om kærligheden.

På sin udkigs- og lyttepost i Danmarks udkant følger han med i Verdens gang. Vi to gamle kan hurtigt blive enige om Verdens skæve kurs. Vi er begge fortvivlede over den menneskelige dumhed, der fører til klodens forfald og er overbevist om faren ved klimaforandringerne.

Da jeg ved vort første møde nævnte, at man ikke hørte hans stemme så meget i debatten, fortalte han, at han brugte Facebook til at få luft. Det har jeg siden sandet.

Der kommer en strøm af indlæg, som kan være begavet politisk analyserende, filosofiske eller poetiske. Ofte skriver han selv et digt eller bringer en af sine egne oversættelser. For eksempel bragte han en dag sin formidable udgave af Edgar Alan Poes "Ravnen".

Grunden til, at jeg skriver dette indlæg, er, at Arne har udgivet en ny digtsamling, og jeg har fået et eksemplar. Det er ikke, fordi han beder om reklame, selv om det er oplagt, at han fortjener at blive læst. Hans bøger anmeldes stort set aldrig og sælges kun i små oplag.

Det piner ham naturligvis, og jeg forstår det ikke. Kan han være blevet sortlistet på grund af sin tidlige venstreorienterede holdning, og den dæmonisering der fandt sted? Han har aldrig været medlem af kommunistpartiet, men var medstifter af SF.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på Harald Bergstedt, der aldrig blev tilgivet sit nazistiske tilhørsforhold. Jeg har så tit sunget "Solen er så rød mor" for mine børn, der nu synger den for deres børn.

Det var lidt af en tanke, at Arne i 90'erne vandt en romankonkurrence, hvor deltagerne skulle være anonyme. Resultatet var bogen "Helgardering", som er både sjov og dybsindig og stedvis fik mig til at tænke på Dostojevskis "Raskolnikov". Den omhandler en mand, der kom til at begå et mord.

Jeg har lyst til at fortælle om hans nye digtsamling. "Fugle kan ikke flyve". Emnekredsen er stor. Her en "Omvendt Jakob Knudsen". DØGN "Dugdråbesvøbt/svævende over krystalskove/Regnbueglitrende/i spænd mellem ufødte horisonter/Til hinden brister/Solens styrtblødning/Kloden vender natsiden op/Mørkeland.

Dødsangst er et gennemgående tema, og tonen kan være nærmest religiøst inderlig, selv om Arne ikke vil indrømme det. Enkeltstående oplevelser kan udløse et digt som dette: CYKELHANDEL:

"Himlen er grå og bladene gule/Toget kørte forbi en cykelsmed/Derinde hænger cyklerne ned fra loftet/Kun et par sekunder så jeg dem/ Skeletter af uddøde kæmpegræshopper/ der hang i gråvejr/ved Sorø station/Kun et par sekunder/men resten af dagen/hang cyklerne i mine tanker/duvende i trækvinden fra døren/så stille og afmægtige/at jeg vidste, de var symbol på noget/jeg ikke vidste hvad var".

Jeg tror, at Arne i dette digt har en ræv bag øret og bevidst lader os få associationer til Skanderborg Station af Sophus Claussen. Cykler i stedet for kønne øjne.

Jeg kan lide denne lille betragtning om digterens opgave: SPYFLUE: "Haven blafrer om mig/med sin frynsede græsglæde/Spyfluen summer/som skulle den aldrig dø/Overdådigt klædt/i panser og plade/i grønt og blåt/gylper den brugt sommer op/og omdanner verdens lort til næring/ Præcis det samme/som digtere gør"

Arne Herløv Petersen bliver snart 75 år. Han er særdeles produktiv og har nu nået en alder, hvor mange vil skrive deres erindringer. Han har i mange år ført dagbog. Han kan ikke lade være med det det. "Jeg er et ordmenneske". Han har udgivet sin erindringsroman i fire tykke bind. Jeg har læst det første.

Jeg har gennemlevet de samme epoker som Arne. Han beskriver med alle sanser, så jeg husker, hvordan det var. Lidt overraskende viser det sig, at han tog et år ud af gymnasiet for at rejse med American Field Service til USA. Yderligere overraskende. Han kan lide Amerika og amerikanerne. Ikke så overraskende kan han ikke lide amerikansk politik.

Når jeg passerer Arnes hus med min hund, er der lyst til omkring midnat. Jeg har aldrig set andre tegn på menneskelig aktivitet. Man skulle tro, at jeg ville få glimt af ham igennem vinduerne i de daglige sysler, han er nødt til at leve med ligesom os andre.

Jeg fik den opfattelse, at han sidder krummet sammen over en af de mange bøger, han sluger, eller over en computer i færd med at skrive en bog eller et digt. Gad vide om han mon gjorde rent? Det gør han. Min nysgerrighed er blevet stillet. Han bor pænt og rent og med pæne borgerlige møbler. Men der er mange bøger. Det er digteren Arnes sted, hans udkigspost ud mod verden og ind i ham selv.

Tryggelev 6. Januar 2018

Kronik: Digteren i Tryggelev - Arnes udkigspost ud mod verden og ind i ham selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce