KORSTOG: Ovenpå kronikken: "Jødehadet i Venstrefløjen" 24/7 i FS og andre skriftsteder fra sandhedsapostlen Alex Ahrendtsen (AA), kan jeg indledningsvis konstatere, at ingen vil være i stand til at balancere på kompromisets line, når man har læst hans indlæg. Der er intet at balancere på, når AAs revisionistiske saltomortaler får en ekstra omdrejning for hver gang, han sætter sig til skrivebordet.

Det er utroligt at måtte læse, at jødehadet éntydigt er et socialistisk fænomen. Dette er teknisk set en mytedannelse, som ingen diktator kunne gøre bedre.

Heldigvis har Claus Perregaard 27/7 i FS pillet AA's tyndbenede argumentation for sin tese fra hinanden, så det behøver jeg ikke her spilde plads på. Man må dog også konstatere, at de politiske holdninger i AA's univers er tilfældigt flyvende planeter. Nationalsocialismen smækkes respektløst sammen med socialisme af enhver nuance alene pga. navnets misvisende anden halvdel.

Manisk prøver AA at sende den nazistiske sorteper videre i andre politiske retninger. Skyldes det mon, at AA instinktivt godt ved, hvad DF minder om?

Når nogen i disse år drister sig til at kritisere Israels politik, kommer svaret pr. automatik: Jødehad. Dette har den fordel, at man slipper for at tage kritikken alvorligt uanset argumentation. Der er tale om en misforstået ufejlbarlighedstaktik, hvor man på usmagelig vis trækker kynisk på den sympati, man fik efter de forfærdelige jødeforfølgelser for godt et halvt århundrede siden.

Alligevel må jeg fastholde, at den kritik, der rejses flere steder i verden mod Israel, ikke er udtryk for jødehad, ikke er udtryk for had mod det israelske folk, ikke er udtryk for had mod den israelske nation, men klart et udtryk for en meget stor utilfredshed mod den israelske regerings politik.

Kritikken går på, at man ikke har vist en ærlig vilje til forhandling henimod fred. Man har haft mere travlt med at provokere til strid, og når man så oplever terrorismen (den misunder jeg dem ikke), så laver man nogle endnu strammere restriktioner (især muren) mod palæstinenseme, hvoraf det store flertal er lige så uskyldigt som de tilsvarende menige israelere.

De voldsomme indgreb i palæstinensernes personlige frihed lader omverdenen forstå, at de israelske ledere ikke har lært noget som helst af deres folks fortidige skæbne.

Nej, jeg føler mig ikke ramt af AA's halvstuderede røveri, der er så unuanceret, at det må lide skibbrud. Derimod spørger jeg mig selv, hvorfor AA og DF så kraftigt går i korstog for Israel?

Svaret er indlysende. Israels modpart er ikke blot palæstinensere. De er min salighed også muslimer, og dem har man på den ekstreme højrefløj kun én holdning til. De skal ud af Danmark, og de må også gerne bekæmpes i deres hjemlande. Muslimske individers personlige egenskaber er aldeles uvedkommende (ja, utænkelige).

Her genfinder vi atter disse unuancerede holdninger, der egentlig ikke er plads til uden for et tegnebræt, men måske kan AA's mange vrede og fordømmende indlæg bringe ham i Folketinget ved næste valg. Dette vil der i givet fald højst være ham selv at ønske tillykke med.
  • fyens.dk