Kritik af folkeskolereform. Ministeriet har lukket øjnene for virkeligheden
Af: Anders Kronborg, folketingskandidat for Socialdemokratiet i Esbjerg, Rensdyrvej 5, Esbjerg N.

Reform: Rigsrevisionens beretning om implementeringen af folkeskolereformen, der udkom den 21. februar 2018, bør fremkalde politiske reaktioner og handling. Beretningen indeholder flere væsentlige og alarmerende kritikpunkter.

For det første er det på ingen måde tilfredsstillende, når det konkluderes, at Undervisningsministeriet ikke har fulgt tilfredsstillende op på, om kommunerne når målene med folkeskolereformen.

Man kan med rette spørge sig selv, om der overhovedet er en indpisker til stede i Undervisningsministeriet? Det virker i hvert fald som om, at ministeriet har lullet sig selv i søvn i forhold til virkeligheden i den danske folkeskole, når man læser kritikpunkterne fra statsrevisorerne.

Det er bedrøvende og indiskutabelt, at kritikpunkterne kløver glansbilledet om stigende fagfagligt niveau i folkeskolen

Når en af bevæggrundene for folkeskolereformen netop var at styrke det faglige niveau, så skriger det til himlen, at statsrevisorerne i deres kritikpunkter blandt andet beretter om, at den kvalificerede undervisning udfordres af, at antallet af timelønnede vikarer i folkeskoler og specialtilbud er steget med knap 47 pct. siden 2014, og at vikarernes uddannelsesniveau ofte ikke lever op til folkeskolens kvalifikationskrav. Helt konkret betyder det, at hver 10. "lærer" i skolen højst har en studentereksamen.

Ingen politikere med respekt for folkeskolen kan være tilfredse med meldingerne fra statsrevisorerne, når målet med folkeskolereformen bl.a. var mere og bedre læring. Statsrevisorerne finder det f.eks. heller ikke tilfredsstillende, at Undervisningsministeriet ikke siden 2011 har undersøgt, hvor stor en del af undervisningstimerne der er gennemført efter planen, hvor mange timer der er dækket af kvalificerede vikarer, og hvor mange timer der aflyses. Derudover påviser beretningen også et stort antal fejlindberetninger af timetal, og Undervisningsministeriet har slet ikke opgjort kompetancedækningen for de skoleelever, der undervises i specialklasser.

Partierne bag folkeskolereformen er nødt til at komme op af stolene.

Folkeskolen er Danmarks vigtigste kulturinstitution, som desværre i disse år oplever, at flere elever vælger folkeskolen fra og flytter til private alternativer.

Der er ingen tvivl om, at folkeskolen er presset. Og vi kan i rigsrevisionens beretning finde væsentlige svar på, hvorfor folkeskolen er presset. Rigsrevisionens beretning viser nemlig også, at kommunernes samlede udgifter til folkeskolen i 2017 var ca. 2 pct. lavere end i 2014. Det hænger simpelthen ikke sammen, at vi trods en reform af folkeskolen med nye mål og nye visioner, vælger at bruge færre penge på folkeskolen samtidig med, at bevillingerne til privatskolerne øges.

Rigsrevisionens beretning kan bruges konstruktivt - og det bør vi gøre!

Parterne omkring folkeskolen har alle et ansvar for at holde fast i en skole, der tilbyder børn og unge gode vækstbetingelser for deres læring og udvikling. Måske bør vi bruge rigsrevisionens beretning som løftestang til en fordomsfri debat mellem partierne omkring folkeskolen.

Vi bør grundigt få drøftet, om der er elementer, der skal revitaliseres.