Krigen. Mange brodne kar i de mærke år


Krigen. Mange brodne kar i de mærke år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat. 

Replik: Tidligere politiassistent Erik Dagø havde forleden et indlæg i avisen om myter og fortielser angående Grethe Bartram. Det kunne lige så vel have været myter og fortielser om politiet og det danske retsvæsen. Med hensyn til Aksel Larsen var han en kujon på lige fod med mange politifolk. Det var først efter 22, juni 1941, at kommunisterne tog afstand fra den nazistiske besættelse af Danmark. Efter den 22. juni 1941 blev det danske politi af besættelsesmagten pålagt at anholde danske kommunister, så de kunne interneres i Tyskland. Samme dag angreb nazisterne Sovjetunionen. Politiet fik udleveret lister med navne og adresser på kommunister, og politiet gik med ildhu ind i opgaven, så de anholdt mange flere, end nazisterne havde forlangt. Politiet medvirkede også til, at mange modstandsfolk blev anholdt og udleveret til Gestapo, hvor mange af dem døde i tyske koncentrationslejre. De danske modstandsfolk var stolte danskere, som ikke ville lade sig kue af en besættelsesmagten. Det samme skal vores krigssejlere have tak for. Det er aldrig blevet påskønnet! Der var rigtig mange politifolk, som efter at politiet blev taget af nazisterne i september 1944, gik over til nazisterne som hipofolk og fortsatte med at tyrannisere den danske befolkning. Jeg har flere gange oplevet, at disse tingenes tilstand ikke har ændret sig en tøddel. Flere af de politifolk, som var hipofolk, ændrede holdning, da krigslykken vendte for tyskerne og blev "frihedskæmpere". Ja, adskillige fik lavet frihedskæmperarmbind, som de stillede med den 5. maj 1945. Kujoner. Det var ikke kun politiet, som gik nazisternes ærinde, det gjorde politikere og embedsmænd i stor udstrækning også. Ja, sågar dommere dømte frihedskæmpere for hærværk, når de havde saboteret tyskvenlige foretagsomhed. Der var politikere/ministre, som plæderede for dødsstraf for sabotører længe før undtagelsestilstanden i august 1943. Blandt andet krigsministeren i samlingsregeringen, han var venstremand. Der var også venstremanden Gunner Larsen, som var en lige så fæl person. Ja, Stauning var også på god fod med nazisterne ligesom hans efterfølger Vilhelm Buhl. Og hvem kom så til efter krigen? Ja, det gjorde de samme kujoner med Buhl i spidsen. Og med hensyn til retsopgøret efter krigen skulle mange af politikerne og embedsmændene have været fængslet,men hvad skete der? De fortsatte efter krigen! Skammeligt! Der er jo en årsag til, at arkiverne først kan åbnes 100 år efter 1945. Jeg kan frygte, at meget af arkivmaterialet vil blive destrueret.

Krigen. Mange brodne kar i de mærke år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce