Konflikt er noget gammeldags bras
Af: Uffe Clausen, Hjortevej 8, Odense NV.

OK18: Overenskomstforhandlingerne med de offentligt ansatte er gået i hårdknude. Fagforeningsforhandlerne har givet op og har varslet strejker, som punktvis skal ramme den offentlige sektor. Vi er atter vidner til en rituel stammedans, som i mine øjne ikke tjener andet formål end at parterne puster sig op, velvidende at ingen politisk ansvarlig kan tillade, at samfundet sættes i stå.

Skoler og daginstitutioner skal lukke - ja, hele det offentlige område sættes på så lavt blus, at det ikke kan fungere, og følgevirkningen bliver alt det, der skal samles op på efter en konflikt, for at tingene igen kan komme til at fungere.

Konflikt er i mine øjne noget gammeldags bras, en reminiscens fra fortiden. Moderne arbejdsgivere og arbejdstagere skulle gerne kunne finde hinanden, og ingen har noget ud af en konflikt - tværtimod.

Denne gang er det især lærernes formand Anders Bondo Christensen, der har blæst til kamp i basunen, og det er lykkedes ham at få fremtvunget en såkaldt musketéred med andre faggrupper, som fastlåser situationen i solidaritetens hellige navn. For som Anders Bondo Christensen udtalte ved sidste overenskomstforhandlinger, kunne det godt være, at der kunne lovgives, men det er lærerne, der bestemmer.

Mon ikke arbejdsgiverne husker det denne gang?

Et forlig betyder, at ingen af parterne er tabere, men som situationen har udviklet sig, er det svært at se, hvordan f.eks. lærerne, skulle blive vindere, selv om Kristian Thulesen Dahl (DF) har udtalt, at det offentlige må gå bodsgang i forhold til lærerne, som føler sig overkørt, hvilket ingenlunde er tilfældet.

Men selvfølgelig kan man oppiske en stemning, som får tingene til at gå i hårdknude i forventning om, at man rent ud sagt kan skyde sig igennem i stedet for at forhandle.