Koloni-ghettoer. Martins Minde er en spøgelsesby
Af: Araz Khan, Dankvart Dreyers Vej 48, Odense M

Mens politikerne har travlt med at nedbryde og omdanne de eksisterende ghettoer, har man vendt det blinde øje til nye ghettoer, som blomstrer parallelt med byens transformation.

Forleden kørte jeg nostalgisk en tur igennem Martins Minde kolonihaver ved Kertemindelandvejen og blev noget forundret over udviklingen.

For 20 år siden havde mine forældre nemlig en kolonihave derude, og jeg husker, hvordan vi om sommeren grillede og soppede i et lille badebassin i grønne omgivelser.

Oplevelserne var berigende for os, fordi vi boede i en lejlighed på 7. sal uden have, og derfor var kolonihaven et fantastisk supplement om sommeren.

Men til min overraskelse er nogle af villaerne fra Langelinie genopført på kolonihavegrundene og nogle med overvågningskameraer og forsvarsmur, som minder om udlandske ambassader i tredjeverdens lande.

Den grundlæggende idé og kultur med kolonihave-tanken er skøn, en del af dansk kultur og bevaringsværdig. Men det præger desværre ikke Martins Minde længere.

Jeg så en blanding af en spøgelsesby og malplaceret liebhaveri, som har skabt frit lejde for folk, som gerne undgår radaren.

Man burde overveje, om ikke jorden burde udstykkes til erhverv, ældreboliger eller parcelhuse, inden det hele løber ud af kontrol.

Det er vel intet under, at kloakering i kolonihaverne er under pres, hvis der efterhånden er skabt småbysamfund i et område, som ikke er egnet.