Klumme: #Mariatoo


Klumme: #Mariatoo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Præst, ph.d. og profet Povl Götke
Michael Bager
Debat. 

Søndag er det Mariæ bebudelses dag. I kirkerne rundt omkring vil præsterne fortælle om en helt almindelig, ung kvinde fra Mellemøsten, som får at vide, at hun er gravid og bærer vejen, sandheden og livet i sig.

I over 1000 år har det været en grundfortælling i Danmark, distribueret ud i selv den mindste afkrog af landet og recirkuleret igen og igen af store statslige institutioner med folkeskolen som den væsentligste og vigtigste.

Et galleri af mellemøstlige personer og en kulisse af mellemøstlige lokaliteter ligger til grund for dansk kultur, identitet og selvforståelse. Selv om vi bebor et landområde i det kolde nord, så besynger og tilbeder vi noget, som har fremmedartede ord og navne. Vores drømme og håb, vores tro, knytter sig til de varme lande i Mellemøsten. Mellemøsten er i vores hjerter.

Det er virkelig mærkeligt at tænke på, at mange danskere alligevel opfatter det mellemøstlige som vores modsætning og ikke som vores ophav.

Mariæ bebudelses dag er en form for kvindernes kampdag i kirkeligt regi. Kvinder spiller generelt en stor rolle i Bibelen.

I Ny Testamente er de afgørende. Mændene er troløse og falder fra og forråder Jesus, når det hele spidser til og begynder at gøre ondt. Kvinderne derimod holder fast. Så uden kvinder, ingen kristendom.

Det er virkelig mærkeligt at tænke på, at mænd har kunnet sætte sig på præsteembedet. Og stadig sidder på det i mange kristne kirker verden over. Mange former for kristendom diskriminerer og undertrykker kvinder.

Hvis man ellers kan stole på Det nye Testamente, var der en gennemgående konflikt mellem Jesus og hans disciple. Og den handler om lige præcis dette spørgsmål. Disciplene er konservative og vil opretholde det gamle regime med undertrykkelse og ekskludering af kvinder.

Jesus derimod vil skabe en ny orden, hvor der ikke bliver gjort forskel på mænd og kvinder. Den konflikt finder aldrig sin afslutning, og man må derfor vælge: Vil man følge disciplene eller Jesus. Det er virkelig mærkeligt at tænke på, at langt de fleste kirker har valgt at følge de konservative og kvinderundertrykkende disciple i stedet for at være tro mod det, som Jesus står for.

Sådan har det også været i Danmark langt op i historien. Først den 28. april 1948, altså for præcis 70 år siden, blev de første kvindelige præster udnævnt. De hed Johanne Andersen, Ruth Vermehren og Edith Brenneche Petersen. Det foregik her i Odense.

Den fynske biskop Hans Øllgaard var nemlig den eneste i landet, som ville ordinere en kvinde til præst. Alle andre biskopper var imod. 514 mandlige præster skrev under på en protestskrivelse, hvor de forudsagde kirkens opløsning og undergang, hvis kvinder fik lov til at blive præster. Det er virkelig mærkeligt at tænke på, at hvis det stod til datidens præster og kirkefolk, så havde kvinder aldrig fået adgang til præsteembedet.

Faktisk burde vi her i Odense opkalde en af vores kirker efter en af de tre kvindelige pionerer. Oplagt er Edith Marie, som først var præst i Nr. Aaby, hvor hun tog på husbesøg til hest og i ornat, og siden havde sit virke i den nordøstlige del af Odense. Hun var ikke bare modig, men også meget afholdt.

Hurra for den daværende rigsdag, det nuværende folketing, som er øverste organ i folkekirken. Tilknytningen til staten er det, der holder folkekirken i live og betyder, at kristendommen hele tiden opdateres, så den stadig opleves som aktuel og relevant for det store flertal. Også i 2018.

Klumme: #Mariatoo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce