Klumme: I sommerhus på kvotekongens regning
Af: Redaktionschef Jakob Herskind jahe@jfmedier.dk
Hvad er meningen?

Jeg er faktisk et rummeligt og liberalt sindet menneske. Forstået på den måde, at der skal temmelig meget til at støde mine moralbegreber. Folk må gå nøgne ned ad gaden, hvis de har lyst. De må sige, hvad de vil, tro på, hvad de vil, knalde med hvem, de vil og rage til sig alt det, de kan - så længe det sker under rimelige hensyn til andre.

Derfor er den seneste sommerhussag med Lars Løkke Rasmussen ikke en sag, der får muskulaturen i pegefingeren til at reagere. Sagen, som Ekstra Bladet bragte frem forleden om statsministeren, der fik en uges ophold i et centralt beliggende Skagenshus forærende af en af landets stenrige kvotekonger, John-Anker Hametner Larsen, tilbage i 2014, da Løkke opererede som oppositionsleder under Helle Thorning-Schmidt-regeringen. En skærpende omstændighed er så, at Lars Løkke Rasmussen på et samråd sidste år afviste at kende til omtalte kvotekonge. I det lys er afsløringen af sommerhus-opholdet jo selvsagt en smule penibel. Men ærlig talt og herregud. En gratis ferieuge fra eller til til Løkke får ikke vreden i kog under morgenkaffen. Faktisk er jeg af den overbevisning, at landets folkevalgte får alt for lidt for deres anstrengelser. Giv dem dog noget mere i løn, så statsministeren kan få råd til at betale sin sommerferie selv.

Hvad jeg til gengæld ikke fatter en bjælde af, er, at Lars Løkke Rasmussen endnu ikke har udviklet et mere driftsikkert blik for, hvilke konsekvenser de private beslutninger om tage imod en gratis ferieuge her og en habit der kan få for det offentlige omdømme og dermed mulighederne for at bedrive politik uforstyrret af ret beset irrelevante møgsager.

Jeg under ham en tur til Skagen på storfiskerens regning, men som professor Kurt Klaudi Klausen fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet udtalte i Ekstra Bladet onsdag, så er der efterhånden tale om en "mosaik, der danner sig om denne mand af svag moral og dårlig dømmekraft".

Jeg er især enig med professoren i det med den dårlige dømmekraft. En af kernedisciplinerne i politisk kommunikation er evnen til at forudse, hvordan en handling vil blive udlagt af den offentlige opinion, hvis handlingen udsættes for en problematiserende debat i medierne. Er konklusionen, at handlingen vil føre til skånselsløs kritik og latterliggørelse, skal der være væsentlige argumenter for at gennemføre den alligevel. Det er der ofte, og beslutninger - hvad enten de er politiske eller af mere privat karakter - skal ikke rulles tilbage alene på grund af frygten for dårlig presseomtale. Men en uge i Skagen på kvotekongens regning er altså ikke en ubehagelig forside på Ekstra Bladet værd.

Det samme kan man sige om en anden politikers ageren for nylig. I hvert fald glemte den radikale beskæftigelses- og integrationsminister Anna Me Allerslev fuldstændig at spørge sig selv, hvordan BT's forside ville se ud, hvis avisen fandt ud af, at hun op til sit famøse rådhusbryllup sidste år havde stillet 84 spørgsmål til embedsmændene om kaffestel og antallet af vaser.

Forarger det mig, at Løkke lånte et sommerhus og at Allerslev belastede embedsmænd med bygeregn af private bryllupsspørgsmål? Ikke det mindste. Har det gavnet deres politiske liv? Spørg Anna Me Allerslev.