Klumme: Dobbeltmoral a la hinsidan


Klumme: Dobbeltmoral a la hinsidan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Indholdsredaktør Morten Guldberg
Michael Nørgaard
Debat. 

Først en tilståelse: Jeg holder af Sverige. Som dreng holdt jeg altid med svenskerne i fodbold og anden sport, og der er en smuk klang over det svenske sprog, som rammer et blødt punkt hos mig i både tv-serier og skønsang. Men når det er sagt, er vores nabo mod øst også blevet et skrækeksempel på alt det, jeg håber, aldrig bliver til virkelighed i Danmark. Hvis svenskerne tjener som en slags best practice for den nære fremtid herhjemme, varsler det ilde. Hvis ikke direkte ulykkeligt, for selv om jeg ikke tvivler på, at svenskernes intentioner er ædle, forvandles de i konkret virkelighed til dobbeltmoral og hykleri.

To friske eksempler fra denne uge tjener til illustration: Fremover bliver det i Sverige ulovligt at dyrke sex, med mindre begge parter i akten har givet udtrykkeligt samtykke. Bevisbyrden i voldtægtssager skal ifølge regeringsforslaget så at sige flyttes fra den forulempede til forulemperen, som ikke skal kunne henvise til, hvad han (der bliver næppe mange tilfælde, hvor forulemperen er en hun, men muligvis et par stykker med en "hen") troede, men alene, hvad der var givet tilsagn til. Forslaget er en direkte udløber af #metoo-kampagnen, og intentionen kan man dårligt klandre: At beskytte kvinder bedre mod seksuelle overgreb og forulempelser, som Sverige at dømme efter #metoo-anklagerne gennem de seneste måneder er særlig hårdt ramt af. Og det er jo en aldeles svensk måde at adressere problemet på: Via forbud og restriktioner. Vi kan grine lidt af de direkte følger af lovgivningen. Skal man i fuld alvor have en erklæring liggende på sengebordet, som lige skal underskrives, inden forføreren går til second base? Og hvordan håndterer man det juridiske aspekt, hvis kønsakten foregår i det fri, og der hverken er blyant eller papir til rådighed eller mulighed for at få partneren til at indtale en konsensus-erklæring på lydoptagelse?

En ting er, at formalia af denne type næppe kommer til at virke befordrende for den erotiske stemning to mennesker imellem, noget andet er selve tankegangen i at regulere adfærd og kultur med forbud. Den praksis anvendes med flid i totalitære stater, men en stadig mere restriktiv lovgivning harmonerer skidt med tankegangen i et moderne demokratisk samfund. Undtagen altså i Sverige.

Og nu kommer så dobbeltmoralen og hykleriet: I denne uge blev Malmö ramt af den tredje, bestialske gruppevoldtægt på få måneder. Det fik først det lokale politi til at advare kvinder generelt mod at færdes alene efter mørkets frembrud og slet ikke i udfordrende eller seksuelt provokerende beklædning. Advarslen blev senere trukket tilbage som "en misforståelse".

Til gengæld er det ikke til at tage fejl af berøringsangsten, når politiet ikke vil give et signalement af gerningsmændene, for hvis hudfarven er en tone mørkere end den lyse svenske, bryder helvede løs på den anden side af Sundet, hvor det er ligeså forbudt at identificere lovovertrædere med etnicitet, som det bliver at dyrke ikke-på-forhånd-gensidigt-godkendt sex. Igen er hensigten den bedste: At undgå at kaste had over udsatte befolkningsgrupper, men resultatet bliver nemt det modsatte. Hensynet til gerningsmændenes eventuelle etnisk ligesindede vejer her tungere end hensynet til ofre og potentielt nye ofre. Også selv om vi her har med de værst tænkelige brutale, voldelige og nedværdigende sex-forbrydelser at gøre. Den sondring skal man - lige som det gælder værdsætningen af svensk pølseret - vist være svensk for at forstå.

Klumme: Dobbeltmoral a la hinsidan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce