Af: Poul Søren Kjærsgaard, Helleløkken 4H - Brændekilde, Odense SV

Selvoptaget: Statsministerens nytårstale 2018 var ikke bare en skuffelse. Den var en katastrofe.

Det var den af mindst to grunde. For det første repræsenterede talen den danske tilbøjelighed til indadvendthed og selvoptagethed. Ikke én gang omtalte statsministeren Danmarks rolle i verden, det være sig i FN, i EU eller andre internationale sammenhænge. Det er svært at vide, om udeladelsen er udtryk for angst for det fremmede eller en holdning om, at udlandet er uvæsentligt eller farligt. Imidlertid gælder det for et lille land, at forholdet til udlandet nødvendigvis er vigtigt. Det skriver statsministeren selv i regeringsgrundlaget fra november 2016. Forholdet til fremtiden og de udfordringer, som Danmark som andre lande har for at sikre uddannelse, arbejdspladser og velfærd om 10 eller 15 år, nævnes ikke med ét ord. Det springer i øjnene, hvis man sammenligner med nytårstaler i vore nabolande. Læs bare norske Erna Solberg, tyske Angela Merkel eller franske Emmanuel Macron.

For det andet handlede 90 pct. af talen om ønskede stramninger af udlændingepolitik og om problemer i ghettoer, vel at mærke alene dem, hvor der bor mange indvandrere. Ikke et ord om den ghetto, som ligger nord for København og består af en midaldrende magtelite. Derved forsømte statsministeren en gylden mulighed for at være inkluderende - slagordet for regeringens politik for Folkeskolen - og for at definere såvel fælles styrker og svagheder som fælles muligheder og udfordringer i Danmark. Når statsministeren bruger sin korte taletid negativt til at sætte skel i befolkningen, opnår han i virkeligheden det modsatte af det han siger, at han ønsker. Ved at opdele befolkningen i grupper, der står over for hinanden, i stedet for at se på indsatsen fra den enkelte, uanset dennes oprindelse, svigter han den sammenhængskraft, som han og regeringen ellers betoner vigtigheden af. Tryk avler som bekendt modtryk. Ingen bryder sig om at blive stigmatiseret og sat i bås. Statsministerens venner i Dansk Folkeparti oplevede det, da Nyrup Rasmussen i 1999 sagde, at de ikke er stuerene. Måske derfor optræder dette partis repræsentanter i dag stadig mere fremmedfjendsk, ja fremmedhadsk.

Gid sådanne holdninger mislykkes. Maybe I'm a dreamer, but I'm not the only one.