Kan man virkelig stoppe terror ved grænsen?
Af: Chefredaktør Peter Rasmussen

Det er jo ikke sådan, at de ikke laver noget. De stakkels politibetjente, der er sat til at bevogte den dansk/tyske grænse, har sådan set nok at se til. Det kan man forvisse sig om, hvis man stadig synes, det er hyggeligt at smutte en tur til til Tyskland for at købe dåseøl og mandler.

Hver dag bliver mellem 6000-8000 personer tilbageholdt og bedt om at vise pas. Og i de tæt på to år, vi har haft midlertidig grænsekontrol, er det lykkedes at afvise omkring 4000 personer, der ikke havde papirerne i orden.

Alligevel kan man med god ret spørge, om det er besværet værd. Mere end 700.000 polititimer er der brugt på at stå i gule veste og vinke biler frem eller kigge på mislykkede fotos i rødbedefarvede pas. Timer, der sagtens kunne være brugt på at lægge en dæmper på bandekonflikten, eller som kunne være brugt til at begrænse den stadig stigende mængde af narko, der bliver solgt i det danske natteliv.

Mere end en kvart milliard kroner har vi brugt på lønninger og kost og logi til betjente, der har brugt deres forskellige former for specialiseret politiuddannelse til at stå at spejde efter banditter og terrorister ved eksempelvis grænsen i Padborg.

Og nu sender den ny finanslov så endnu flere millioner den vej for at sikre grænsekontrol ved alle overgange samt bygninger til grænsebetjente, så de kan komme i tørvejr, når det regner. 

Bygningerne er en særlig spidsfindighed, som egentlig ikke er tilladt ifølge Schengen-aftalen, men som selvfølgelig er en sejr for de politikere, der både vil bevogte grænsen og samtidig er kritiske over for EU.

Nu er der næppe nogen, der for alvor tror, at vi kan løse verdens flygtningeproblemer ved den dansk/tyske grænse. Der er formentlig heller ikke mange, der tror, at vi forhindrer terrorangreb i Danmark ved at have folk i gule veste stående i Padborg og Kruså.

Men det sidste er præcis integrationsminister Inger Strøjbergs argument for at forlænge grænsekontrollen. Sidste gang, grænsekontrollen blev forlænget, sagde hun:

"De mange fejlsslagne og gennemførte terrorangreb, der fandt sted i EU-medlemslandene i 2016 og 2017, har i al deres rædsel vist, at terrorgrupper sandsynligvis forsøger at udnytte mangler i vores grænsekontrol".

Man kunne også sige, at terrorangrebene netop viser, at grænsekontrollen ikke hjælper en snus. Ved terrorangrebet i Nice 14. juli 2016 brugte gerningsmand en 19 tons tung lastbil som våben ved at køre den ind i en stor menneskemængde, som opholdt sig på Promenade des Anglais i Nice i færd med at fejre Bastilledagen. Frankrig havde på det tidspunkt haft grænsekontrol i tæt på et år.

Man kan ikke undgå at få fornemmelsen af, at grænsekontrollen er bluf-politik af fineste karat. Det virker hyggeligt og trygt, at vi passer på vores grænse, så intet ondt kan nå os udefra. Men måske gør det i virkeligheden situationen endnu værre, fordi de flygtninge, der egentlig er på vej til Sverige, ikke bare kan rejse igennem Danmark mere, men er nødt til at søge asyl her.

Men hvad skal man så gøre? Ja, man kunne for eksempel bruge pengene på at være med til at sikre EUs ydre grænser. 

"Så længe EU ikke kan kontrollere de ydre grænser, så beholder vi, desværre, en slags intern grænsekontrol. Det er en skam. Især fra et nordisk synspunkt", har Lars Løkke Rasmussen sagt.

Hvis det i virkeligheden er ved ydre EUs ydre grænser, problemet ligger, så er det måske også her, det skal løses.