Julebryggen fylder 125 år. Men det begynder med vikingerne


Julebryggen fylder 125 år. Men det begynder med vikingerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Projektchef, museumsinspektør, Den Gamle By, Aarhus Allan Leth Frandsen
Billede
Debat. 

I år fejrer julebryggen 125 års jubilæum. Altså sådan da. For her i landet har vi har kendt julebryg siden vikingerne. Så den julebryg, som fejrer jubilæum, er den, der kommer fra et bryggeri og sælges i forretninger og på værtshuse. Julebryggen er en succeshistorie. I dag er der langt over 300 julebryg at vælge imellem. Hvert år kommer der 50 nye til. Men julebryggen havde en svær fødsel. Det varede mere end 50 år, før den bed sig fast.

Begyndervanskelighederne kan i øvrigt godt undre. For siden vikingetiden har jul og øl hængt sammen som Gøg og Gokke, sild og snaps, DSB og forsinkelser. Første gang, ordet jul overhovedet ses på skrift i nordisk historie, er i kombination med øl. Omkring år 900 kan man læse om vikingehøvdingen Harald Hårfager, der blev Norges første konge: Ude på havet vil han drikke jul.

Juleøllet var særligt godt og stærkt. Det havde i århundreder også sit særlige navn: Juletønden. Øllet var desuden julens tidsregning. Når tønden var tom, var julen slut. Efter kristensendommens indførelse blev det juleaften almindeligt, at husfaderen udbragte en skål for Kristus' eller Jomfru Maria. Skikken holdt sig et stykke op i 1800-tallet. Det samme gjorde julestuerne - der minder en del om vore dages julefrokoster. Man spiser, drikker og laver spas med erotiske undertoner. Og der blev virkelig gået til den i julestuerne, kan man forstå af en beskrivelse fra begyndelsen af 1700-tallet: Alt var fuldt af dans og lystighed. Det var en forseelse ikke at svømme i floder af stærkt øl.

Juleøllet blev håndbrygget i byernes købmandsgårde eller på landet i gårdenes bryggers. Men det ændrede sig fra midten af 1800-tallet, da der udbrød en mindre bryggeri-revolution. Fra 1850 og frem åbnede næsten ti bryggerier hvert år. Det var første fase af en egentlig industrialisering af ølbrygningen. Hovedparten af de nye bryggerier bryggede overgæret, alkoholsvagt hvidtøl, som havde været drukket dagligt siden vikingetiden. Men enkelte brygmestre med I.C. Jacobsen, Carlsberg, i spidsen bryggede en helt ny, undergæret øltype: den bajerske øl, som var stærkere og mere frisk end hvidtøl. Og dyrere. Alligevel blev der drukket flere og flere bajere, især i København. På de 15 år fra 1872-1887 steg salget af bajersk øl mere end 500 procent.

I 1891 knækkede den ubrudte fremgang for salget af bajersk øl. Årsagen var en ny ølskat, som beskattede det bajerske øl, men ikke hvidtøllet. Det er let at forestille sig panikken rundt om hos bajerskøl-bryggerierne. Ikke mindst hos De forenede Bryggerier. Selskabet var dannet af en række københavnske bryggerier for netop at imødegå konsekvenserne af ølskatten. Det er derfor ikke overraskende, at det netop blev De forende Bryggerier, som i 1892 lancerede den første danske julebryg. Øltypen var en såkaldt Salvatorøl. En stærk dobbeltbock, der i Tyskland var kendt som påskebryg. Men ved at sælge den som julebryg forsøgte bryggeriet at give den en særlig dansk historie for at øge salget. Markedsføring kan man roligt kalde det.

Frygten for et vedvarende dyk i salget af bajersk øl viste sig ubegrundet. Derfor var der ingen grund til at gentage ideen med en julebryg. Øllet solgte sig selv. Derimod var der langt mere konkurrence om salget af hvidtøl. Her var De forende Bryggerier oppe imod hundredvis af hvidtølsbryggerier. I 1896 opfandt "de forenede" en ny og pikant jule-hvidtøl - og satte en skålende nisse på etiketten. En jule-klassiker var født: Nisseøllen. I årene derefter lavede adskillige bryggerier etiketter med skålende nisser på deres jule-hvidtøl. Vore dages KB Juleøl med den skålende, godmodige nisse er den eneste tilbage. Og han er direkte arvtager efter jule-hvidtøllen fra 1896.

Men tilbage til julebryggens historie. Den gode, stærke øl - til forskel fra det alkoholsvage hvidtøl. Julebryggens "udviklingshistorie" ruller i tre bølger. Første bølge blev indledt i 1905. Bryggeriet Odense satte den i gang med en Münchener øltype. Inspiration kom utvivlsomt fra Påskebryggen, som flere bryggerier havde sat på repertoiret. Men julebryggens første bølge blev kun et skvulp. Blot fire-fem bryggerier solgte deres øl som julebryg. Under Første Verdenskrig tørrede det hele ud, da der i 1916 kom restriktioner på at brygge stærkt øl. Der skulle spares på råvarerne.

Julebryggens anden bølge begyndte så småt at rulle fra 1929 med en julebryg fra Tønder Aktie-Bryggeri. Igen var inspirationen sikkert Påskebryggen. Samme år havde Tuborg i al fald markedsført deres påskebryg, der også havde ligget stille siden forbuddet mode det stærke øl under Første Verdenskrig. Op gennem 1930'erne kom fire-fem bryggerier med på vognen med julebryg. Til forskel fra øllerne i første bølge havde de alle en etiket med navnet Julebryg. Julebryggens anden bølge blev også en kort fornøjelse, da det under Anden Verdenskrig blev forbudt at bruge korn til stærkt øl.

Bryggeriet Carlsminde i Nyborg var først i julebryggens tredje bølge. På en eller anden måde har det ført til, at Carlsmindes julebryg fra 1953 fejlagtigt er udråbt som Danmarks første julebryg. Men den østfynske Luxus-Julebryg fik virkelig sat en bølge i gang. Alle bryggerier fik én og senere flere julebryg. Og bølgen er langt fra tørret ud. De senere år er der kommet 50 nye julebryg hvert år. Så vikingetraditionen med øl og jul hænger igen godt sammen. Eneste ændring er, at flere af de nye julebryg har lagt sig i slipstrømmen af tidens trang til lette øl og endda helt alkoholfrie øl. Det sidste ville vikingerne i al fald ikke have brudt sig om.

Julebryggen fylder 125 år. Men det begynder med vikingerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce