John Mogensen kunne skære den danske folkesjæl ud i mundrette historier


John Mogensen kunne skære den danske folkesjæl ud i mundrette historier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Kaj Therkelsen, Bispeengen 36, Odense N.
Billede
Debat. 

Johm Mogensen: Avisen Danmark skriver i sin anmeldelse af filmen "Så længe jeg lever" om John Mogensen, at "Rasmus Bjerg holder os balancerende mellem medlidenhed, forståelse, forkastelse og foragt".

Jeg har endnu ikke set filmen, så jeg kan ikke udtale mig om, hvorvidt jeg er enig eller uenig i den vurdering. Men jeg må indrømme, at John Mogensen aldrig har virket ligegyldig på mig, siden jeg som første gang i 1971 hørte " Der er noget galt i Danmark".

Jeg har været 22 eller 23 år, og selvfølgelig var jeg enig med ham. Folk med "tegnedrengen i orden kunne få det, som de ville" og "blæse være med andres mening, selv om det er dem, der står for skud. Der er noget skævt i toppen, noget der trænger til at skiftes ud". Jeg var enig i, at folk ikke skulle værdsættes efter mængden af penge i deres tegnebog, og folk, der havde få penge, skulle der lyttes lige så meget til som dem, der havde færre penge.

Sangen handler også om forurening. Heri var jeg også enig. Vi måtte alle sammen tænke mere langsigtet. Hvis vi ikke gjorde det, ville der blive uoverskuelige miljøproblemer.

I 1973 sang John Mogensen endnu en sang, hvor ordet Danmark indgik. Nu skrev han " Danmarks jord for de danske", og at det danske sprog har et særpræg, "vi behøver ingen fremmed dialekt. Men landet er truet. visse personer gir fa'n i vor gamle kultur. Det er på tide, at Holger på Kronborg igen lissom før vågner op af sin lur."

Hvad var nu det for noget? Var John Mogensen fremskridtsmand og Glistrup-tilhænger? Selvfølgelig skulle vi som danskere være bevidste om vores særpræg, men kunne vi ikke være det, selv om der kom folk fra andre dele af verden til vores land? I 1973 var der mangel på arbejdskraft, og folk fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan havde jeg mødt på Helsingør Skibsværft, hvor de ansatte, som skulle udlevere specifikt værktøj til de ansatte, gjorde nar ad de folk, der ikke kunne udtale værktøjets navne korrekt.

I Odense var jeg på Fremmedarbejdercentret i Overgade med til at lave et fritidssted for de fremmede, hvor de kunne spille kort og banko. Kort sagt hygge sig, som vi indfødte danskere gjorde. Ville John Mogensen puste til frygten for det fremmede frem for at arrangere aktiviteter for dem, så de fremmede ville integrere dansk kultur?

Jeg mener ikke, at John Mogensen uddybede sine politiske holdninger ud over det, som han formulerede i sine sange.

Med sangen "Den gamle violin", som John Mogensen udgav i 1975 synger han en hyldest til familien: "Den (violinen) så måske ikke ud af meget, men vi (fem børn) syn's, den spillede pragtfuldt", og Mogensen fortæller videre, at den aften, børnenes mor døde, "spillede han smukkere end nogen sinde, og siden den aften spillede far ikke mere".

I "Karl Herman og jeg" forlader John Mogensen de sørgelige temaer i fællesskabet. Nu er det samværet omkring lykkelige begivenheder, der skildres: "Men på søndag skal vi på den (Børge, Lille Lasse, Karl Herman og jeg) igen. Børges dreng, han fylder atten, Vi tre andre stiller op med vor ven, og så får den en på hatten."

Fællesskabet hyldes. Det er der brug for. Både i trange og i mere muntre tider.

John Mogensen mente, at vi skulle tage os af dem, der havde svært ved at klare sig selv. I " Karl & Ann-Cathrin" skriver John Mogensen: " Sat på gaden, hvem bekymrer sig om Karl og Ann-Cathrin, Ud af STADEN (Christiania), hvor de netop havde fundet melodien, Porten i for Karl og Ann-Cathrin"

Et forsvar for dem, som ikke kan fungere på samme måde som os, der magter at tilpasse sig samfundets krav. Men sangen vakte også i mig en irritation, for hvorfor kan folk dog ikke selv protestere, hvis samfundet yder dem uacceptable vilkår? Men selvfølgelig er det denne afmagt, der bevirker, at de bliver til samfundets svageste og er afhængig af andres hjælp og støtte.

Men pludselig sker det, at en af de svage beslutter sig til at tage styringen i sit eget liv. I sangen "Man skal aldrig sige aldrig" skriver John Mogensen: "Man kan ta' så grundig fejl, den som alle sagde var håbløs, har nu vind i sine sejl", for ham, som var "et nul og et hul i jorden, en sut man ikke regned' med, var pludselig vaks ved havelågen og fløj mod toppen som et skud."

John Mogensen forsvarer også dem, der går helt ned med flaget, og som tror, at spiritus kan give et andet og bedre liv. Det var nok det, som irriterede mig ved John Mogensen, Hvorfor skulle en mand som han med en fantastisk stemme og en karismatisk udstråling langsomt begå selvmord ved hjælp af spiritus? Det gjorde han, fordi selv om han blev tiljublet nok så megetaldrig syntes, at han var god nok. Han stillede store krav til sig selv og skulle drikke sig mod til for at kunne optræde.

I "Sidder på et værtshus" synger han: "Man vil bare sidde, få en lille tår, glemme alle pligter ligesom i går. men pludselig Brugt er hver en skilling. Ballet er forbi, skaffe til en sporvogn finde linje ti. Dagen bryder frem - nu må jeg vist hjem."

I " Nede i møjet" synges der: "Laset i tøjet, sulten, tørstig og fallit. Vinteren kommer, men en dag bl'ir det sommer. Det her har jeg prøvet så tit." I de to sange er der altså løsningsmuligheder, selv om løsningen kun virker for en tid.

"Erik Oluf Andersen hænger sig i en gren. Distancen var for hård og konkurrencen var for strid. Tredive år før tiden gik han gennem dødens port. Brødet han slog op var alt for stort."

Erik Oluf Andersens skæbne ligner Mogensens. Andersen knoklede for at blive en succes. John Mogensen knoklede for at nå toppen, og han havde evnerne til at være en af Danmarks største populærsangere, men hans psyke slog ikke til. Anmelderen skriver, at Rasmus Bjergs John Mogensen-figur fremkalder medlidenhed, forståelse, forkastelse og foragt. De samme følelser fremkalder figurerne i John Mogensens sange og selve John Mogensens liv. Men med hensyn til John Mogensen også beundring og respekt.

John Mogensen kunne skære den danske folkesjæl ud i mundrette historier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce