Jeg tog min bror for givet - nu er han død


Jeg tog min bror for givet - nu er han død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Jørgen Nancke, Tjørnehaven 336, Odense NØ - forfatter og musiker
Jørgen Nancke
Debat. 

"Tag ikke hinanden for givet", siger man ofte, men det er sværere, end det lyder. Forældre, søskende osv. har man fra begyndelsen, automatisk og uden valg - det er svært ikke at tage dem for givet.

Problemet opstår, når dem, man tager for givet, tager af sted - når det, man har, bliver til det, man havde.

Jeg mistede min mor i 2001, min far i 2007 og nu min lillebror Jan i 2019.

Tabet af vores forældre var til at bære, da min bror og jeg bar det sammen, dag for dag og nat efter nat - sammen er vi jo alle stærkere.

Nu sidder jeg så her med trætte øjne, som varmt og tungt hvisker, hvad munden ikke har ord for, som så mange har gjort det før mig. Døden ender livet, men ikke relationen, og han sidder her hos mig, tavst lyttende til mit tastatur, som fortæller lidt om livet, og om hvem vi var, og hvem vi er.

Min bror var uden bolig i meget af sit liv, men ikke uden kærlighed. Han var elsket og elskede andre. Især talte han om sine to døtre, som han aldrig så, for han havde det svært, og dette ødelagde meget for ham i hans liv.

I min familie var onkel Jan en afholdt mand, hvilket mine børn udtrykker gennem deres sorg, deres humoristiske minder og deres insisteren på at være med til at betale begravelsen - som andre også har gjort det.

Det smerter mig især, at han ikke får dette at vide, at han betød så meget for dem og for andre, for han følte sig ofte uden værdi som arbejds- og hjemløs.

Især var han stolt af at være brolægger. Han mødte hellere op i arbejdstøj end i jakkesæt. Vi tog ham for givet, jeg tog ham for givet.

Jan stoppede aldrig med at ville være et bedre menneske, en håbefuld drømmer, og dette bliver hans minde.

- Du kom til verden på OUH omgivet af kærlighed, og du forlader den også sådan, sagde jeg til ham, da jeg stod ved hans side på den mørke stue og nussede hans arm, til lyden af elektroniske bip og respiratorens mekaniske hvæsen.

Jeg vidste ikke, hvor meget han betød før nu, for han har jo altid "bare" været der, det var "bare" sådan, det var .... en følelse mange nok kender.

Mit liv virker lige nu meningsløst, og min lyst til at smide det hele og gå en anden vej er overvældende stor - der er ingen mening.

"Det går over med tiden", siger jeg igen til mig selv, men jeg ved, at jeg lyver, for jeg har mistet det halve af mig selv - jeg har mistet min lillebror, som jeg tog alt for givet.

Jeg tog min bror for givet - nu er han død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce