Jagten på ællingerne


Jagten på ællingerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I 1930-1931 leverede Johs. Larsen 34 oliemalerier over H.C. Andersens "Den grimme ælling" til en odenseansk restauratør. Siden forsvandt billederne, men 22 af dem er dukket op. Hvor er resten?

I 30'erne var Fyns Forsamlingshus i Odense stedet, hvor man kom, og hvor man holdt sine familiefester. Restauratøren var igennem 40 år fru Drude, Drude Vesterdal Jørgensen. Hun var ven med Johannes Larsen og købte i årenes løb mange af hans værker, og omkring 1929-1930 bestilte hun 34 oliemalerier over H.C. Andersens eventyr "Den grimme Ælling" hos ham. De blev udført i årene 1930-1931 og kom til at hænge i Drudes selskabslokaler, hvor gæsterne i ca. 10 år kunne nyde synet.

Fru Drude Jørgensen forlod Fyns Forsamlingshus i april 1941, og hun tog bl.a. Johannes Larsens billeder med sig. Kun to måneder senere, den 28. juni 1941, døde fru Drude.

Disse oplysninger var stort set, hvad Johannes Larsen Museet havde om Johannes Larsens serie af malerier, da man besluttede at prøve at samle og udstille dem i anledning af 200-året for H.C. Andersens fødsel. Malerierne fik hurtigt kælenavnet "ællingerne".

Det har været en spændende, men også meget vanskelig opgave, fordi der ikke har været mange konkrete spor at gå efter, og fordi der er yderst få personer med førstehåndskendskab til, hvad der skete dengang. Samtidig er det jo også begrænset, hvor meget folk kan huske efter mere end 60 år. Et vigtigt led i opsporingsarbejdet har været at forsøge at rekonstruere historien om malerierne.

Fru Drude Jørgensen tog ællingerne med til sin gård Ølstedgaard ved Ølsted mellem Brobyværk og Allested. Her kom nogle af dem op på væggene, og på egnen talte man om, at hun havde billederne.

Den næste gang, ællingerne dukkede op, var i Odense mellem Drude Jørgensens død i juni 1941 og maj 1942. Niels Andersen, direktøren for DEC, Dansk Elektricitets Compani, kom på Fyns Forsamlingshus. En dag dukkede Johannes Larsens 34 ællinger og hans store billede fra Fiilsø, som tilhører Danske Bank, op i firmaets lokaler på Vestergade.

Mens Fiilsø-maleriet straks blev hængt op i DEC's direktionslokale, hvor det hang i mere end 20 år, var ællingerne tydeligt i vejen. En dag var de væk igen. Ingen vidste hvorhen.

I Johannes Larsen Museets arkiv findes det næste spor. Her er der bevaret et brev fra pinselørdag den 22/5 1942 fra Astrid Warberg til søsteren Johanne Christine Warberg.

Astrid skrev: "Derfra tog vi op til Charlottenborg og så Las' (Johannes Larsens kælenavn) dejlige HC Andersen Malerier om den Grimme Ælling". Hun fortsatte med at fortælle, at "Kustoden vilde ikke sige, hvem der havde købt dem; de er til salg enkeltvis og holdes i store Priser (flere af dem til 4000). Hvor er det trist, at de skal splittes ad".

Mig bekendt har der aldrig eksisteret en juridisk klausul om, at serien ikke måtte skilles. Men bl. a. ansatte hos DEC har fortalt, at det var kendt, at malerierne ikke måtte skilles ad.

Astrid Warberg skrev, at hun ikke kunne få at vide, hvem der havde købt dem. Med det mente hun næppe køberne på Charlottenborgudstillingen, men navnet på sælgeren, som nu var ved at splitte serien. Sælgeren var ikke Drude Jørgensens arvinger. Jeg formoder, at DEC's direktør har solgt billederne videre til en anden, som så solgte dem enkeltvis på Charlottenborg.

Næste trin måtte derfor være at finde sælgeren. Der findes ingen oplysninger om lejeren af lokalet på Charlottenborg i pinsen 1942. Derimod var der bid i udstillingsannoncer i københavnske aviser.

I perioden 20. maj til 3. juni 1942 var der på Charlottenborg en Johannes Larsen-udstilling med "Malerier med fuglemotiver over H.C. Andersens Eventyr". Af annoncen fremgår ikke, hvem der stod for udstillingen. Da jeg var ved at opgive, viste det sig, at kataloget til udstillingen var sat ind i en udklipssamling på Danmarks Kunstbibliotek i København. Det er den slags højdepunkter, man kan leve længe på.

Og så kom overraskelsen. Nederst på katalogets forside står "Kunstsalonen, Østergade 17, København", et firma jeg aldrig havde hørt om. Ud fra avisannoncerne i 1942 at dømme foregik der en livlig handel med, hvad annoncerne kalder "gode malerier".

Da man under krigen ikke kunne geninvestere i sin virksomhed på samme måde som tidligere, købte man i stedet malerier. Derfor dukkede der et utal af kunsthandlere op, der havde hurtig profit for øje. Men Kunstsalonen eksisterede i mindst fem år, og det er nu min ønskedrøm at finde firmaets kundekartotek.

En person, der købte en ælling på Charlottenborg i pinsen 1942, havde gemt kvitteringen. Og hvem stod som sælger? Nej, det var ikke Kunstsalonen, men City Kunsthandel, der lå få meter fra førstnævnte, nemlig i Ny Østergade 3.

Alt tyder på, at de 34 oliemalerier er blevet købt og solgt videre af en gruppe af kunsthandlere. Mit bud er, at der har været mere end to firmaer, måske tre involveret, især på grund af de store summer, det drejede sig om.

Astrid Warberg nævnte, at der var priser op til 4000 kr., og jeg har set kvitteringer der lyder på 2300 og 3300 kroner. Hvis vi antager, at gennemsnitsprisen har været 3000, har den samlede salgspris været 102.000 kroner. Det svarer til små 1.9 mio. i dag.

Allerede i 1942 dukkede enkelte malerier fra serien op på kunstmarkedet. Og fra 1943 kom der fra tid til anden malerier fra serien under hammeren.

Titlerne i auktionskataloger er sjældent entydige. Med for eksempel en titel som "Illustration til H.C. Andersens "Den grimme Ælling" kan man ikke identificere et billede uden et fotografi. Men de fleste titler nævner ikke "Den grimme Ælling". Malerierne kaldes for eksempel "Svane og ænder paa isen, Kerteminde Fjord", "Flyvende gæs (!) over fjordegn, i forgrunden stående gås ved sivbred", "Fynsk landskab med en gård". Så jeg har været nødt til at tage udgangspunkt i lærredets størrelse (70 x 85 cm) og datering (1930 eller 1931) og først som det tredje at se på værkets titel.

Auktionstitlerne viser tydeligt, at man generelt ikke kender Johannes Larsens serie af oliemalerier. For at kunne opspore malerierne har vi udbygget museets hjemmeside, så den kan bruges som referenceramme med gengivelser af de gamle sort-hvide fotos af serien, som vi har, suppleret med de få senere farvefotos, vi har adgang til.

Jeg var sikker på, at internettet ville være en god hjælp. Og det har været et endnu bedre arbejdsredskab end forventet. Det har været en god oplevelse at høre en ejer ringe og sige: "Jeg har ælling nummer 10".

Når vores hjemmeside har været så effektiv, er det også fordi, at aviserne og TV2 Fyn har bragt vores efterlysning.

Den første ælling dukkede op den 26. oktober. Den blev hurtigt fulgt af fem andre. Så blev der stille, indtil der pludselig kom ni på en uge.

Nytåret 2005 lovede ikke godt med kun en enkelt ælling i december. Men så kom der ikke mindre end fem op på kun to dage. Så i dag ved vi, hvor i alt 22 af de 34 ællinger befinder sig. Af dem har vi lånt de 20, og det ene billede tilhører museet i forvejen.

Billederne kan ses på Johannes Larsen Museet i Kerteminde fra til 29. maj. Men vi vil stadig gerne vide, hvor de sidste 12 ællinger er. Har nogen set dem?

Carin Kollster, Palnatokesvej 38, Odense C, er kunsthistoriker.

Jagten på ællingerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce