Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut har lige udgivet en undersøgelse "Benchmarkingsanalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2003".

Målet har været at opstille nogle indikatorer, der kan benyttes ved en systematisk sammenligning af kommunernes succes med hensyn til integration af de udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, og som modtager integrationsydelse fra de får opholdstilladelse.

Undersøgelsen berører kun den økonomiske integration målt ved graden af selvforsørgelse henholdsvis otte og 26 uger efter, at de har fået opholdstilladelse. Dvs. man måler ikke, om de er i beskæftigelse, kun at de i forhold til det offentlige er selvforsørgende.

Det er derfor problematisk at sætte lighedstegn mellem hurtig selvforsørgelse og god integration, idet "selvforsørgelse" kan dække over, at man bliver hjemmegående og således forsørget af ens mand. Netop noget, som alle mener fører til manglende social og kulturel integration og begrænsning til privatsfæren.

I undersøgelsen korrigerer man derfor varigheden fra opholdstilladelse til selvforsørgelse med: 1. Høj andel af kvinder, hvilket gør integrationen sværere, oprindelsesland - f.eks. er folk sværere at integrere fra Somalia end fra Bosnien, yngre er lettere at integrere end ældre, folk med et svagt helbred er sværere end sunde og raske, de danskkundskaber, man kom med efter tildeling af opholdstilladelse osv.

Hvordan står det så til på Fyn? Svaret er: Ikke særlig godt. På landsbasis er den gennemsnitlige observerede varighed som sagt 31,212 uger for de 50 kommuner, der er med i undersøgelsen. Middelfart ligger nummer 31 ud af de 50 kommuner med 31,483 uger, Odense ligger nr. 27 og Svendborg er helt nede på plads nr. 44. I undersøgelsen er det kun Viborg, Hedensted, Solrød, Sorø og Fredensborg-Humlebæk og Lyngby-Tårbæk, der er dårligere.

I toppen ligger Horsens, Ballerup, Frederiksberg, Hjørring og Roskilde.

Nu skal man ikke overfortolke forskellen mellem kommunerne. Statistisk usikkerhed og vægtning af parametre kan forskubbe det, ligesom mange af forskellene er så små, at det kan være tvivlsomt, om de er statistisk signifikante.

Undersøgelsen skal først og fremmest bruges til at lære af hinanden. Hvad virker, hvornår og hvorfor hos nogle kommuner? Det er derfor spændende at få belyst, hvordan integrationsindsatsen tilrettelægges i de forskellige kommuner, hvordan forskellige dele prioriteres i indsatsen, hvor mange ressourcer, der bruges på området osv. osv.

På Brenderup Højskole afvikles fra 28.3-18.6 et pigehøjskole-pilot-projekt kun for etniske indvandrerkvinder. Dets mål er at trække kvinderne ud af privatsfæren og gennem intensiv dansk 24 timer i døgnet på en kostskole væk fra det etniske netværk, at lære dem om dansk kultur, samfund og sædvaner. Kort sagt: På sigt at blive selvforsørgende.

Mogens Godballe, Brenderup Højskole, er projektmedarbejder.